På kun tre et halvt år er den store reform af den kommunale udligning kørt i grøften målt på forligspartiernes klare målsætning om, at reformen især skulle hjælpe de fattigste kommuner.

De nye tal for kommunernes likviditet viser, at 26 af de kommuner, som havde en kassebeholdning under landsgennemsnittet, da reformen blev forhandlet i 2020, nu har en endnu lavere likviditet.

Tallene for tredje kvartal 2023 viser, at likviditeten i 59 kommuner nu ligger under 2020-niveauet. Tages der hensyn til den udestående midtvejsregulering, der kommer i fjerde kvartal, er det 44 kommuner, der har lavere likviditet end i 2020.

Der kan naturligvis være sund økonomisk fornuft i at nedbringe sin kassebeholdning, hvis kassen bugner. Men i 26 af de 44 kommuner med faldende likviditet lå likviditeten under landsgennemsnittet allerede i 2020. Nu er afstanden forøget yderligere.

Tallene viser altså, at selvom det med overfinansieringen er lykkedes at stabilisere den gennemsnitlige likviditet i kommunerne, har man ikke løst udfordringen med de fattigste kommuners slunkne kasser.

I kortet nedenfor kan du se, i hvilke kommuner likviditeten er steget eller faldet i forhold til før udligningsreformen i 2020.