Det er ikke tilfældigt, at KL's formand Martin Damm netop nu lancerer 22 regler, som ifølge KL er åbenlyst overflødige. De 22 forslag kommer knapt en måned, før KL-toppen skal til møde i Finansministeriet for at drøfte afbureaukratisering med regeringen.

"Vi skal gerne se, at der kommer fremdrift," siger Martin Damm, men vil ikke kommentere, hvad der sker, hvis regeringen ikke vil gennemføre en række af de 22 forslag.

Der er et bemærkelsesværdigt fællestræk ved de 22 forslag. De kan stort set alle ændres af regeringen uden ny lovgivning, og en meget stor del handler om, at øget statslig kontrol er et resultat af mistillid til, at kommunerne passer deres arbejde. Altså lige præcis et opgør med nulfejlskulturen, som regeringen har lovet.

Strategien er angiveligt, at KL vil tvinge finansminister Nicolai Wammen til enten at godkende en række af KL's forslag, eller også afvise dem og dermed give KL en platform til at udstille, at regeringen nok taler om afbureaukratisering, men ikke har viljen til at gennemføre det, når man når til at afskaffe konkrete regler.

"Hvis ikke vi gør noget, så er vi ikke sikre på, at der sker noget," siger Martin Damm, der understreger, at der er så mange forslag, fordi "det er vigtigt, at der er noget at vælge imellem."

KL's pres skal også ses i lyset af, at der i KL's bagland er en vis frygt for, at KL-forhandlerne ved økonomiaftalen for 2024 endnu engang har accepteret nedskæringer i kommunernes rammer på betingelse af, at regeringen sikrer regelforenkling, som aldrig bliver til noget.

Du kan læse alle KL's forslag i nedenstående PDF-fil, men de mest åbenlyse forslag er at gøre op med:

- At Ankestyrelsen mener, at de kan pålægge kommuner at lave forældrekompetenceundersøgelser, selvom de ikke har lovhjemmel til det. - At Social- og Boligstyrelsen har gjort opstillingen af mål om uddannelse og beskæftigelse på sociale tilbud til en instruks, selvom det egentlig kun er en faglig vejledning. - At Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har en praksis for folkeskoletilsynet, der betyder, at kommunerne laver uforholdsmæssigt mange redegørelser, processer, handleplaner osv. Fx har Kalundborg Kommune vurderet, at det administrative tidsforbrug ifm. skærpet tilsyn på én folkeskole i en 2-årig periode var ca. 1.160 timer. - At kommunerne på institutionsniveau skal indberette utallige forskellige data til Dagtilbudsportalen. Indberetningerne er en del af aftalen om minimumsnormeringer – men helt unødvendige, da normeringer ikke måles på institutionsniveau, men på kommunalt niveau. - At Ankestyrelsens Børnesagsbarometer og Handicapbarometer kræver, at kommunerne skal bruge tid på at indsamle og indsende tusindvis af sager. Fx skal 37 kommuner indsende 765 sager til Børnesagsbarometret 2023, mens alle 98 kommuner skal indse 1.540 sager over tre år til Handicapbarometret.

Finansminister Nicolai Wammen (S) erklærer sig over for Berlingske klar til at se på KL's forslag. 

»Vi er dybt optaget af at se på, hvordan der sikres mere tid hos den enkelte borger og mindre tid på bureaukrati – uanset om det er i kommuner, regioner eller i staten. Regeringen er i samarbejde med KL og Danske Regioner i gang med at se på, hvordan regeringen kan understøtte kommunerne og regionerne i deres opgave med at nedbringe udgifterne til administrative opgaver,« skriver Nicolai Wammen og tilføjer: 

»KL har i den forbindelse spillet en række forslag ind. Dem ser vi nu på med et åbent sind med henblik på, at vi snarest muligt kan afklare de enkelte forslag. Derudover vil vi fra næste år spare 400 mio. kr. i staten med henblik på at nedbringe administrationen.«