Det socioøkonomiske indeks falder markant i en lang række kommuner på den københavnske vestegn. Årsagen er, at de sociale problemer ifølge indikatorerne i udligningssystemet falder samtidig med, at befolkningstallet stiger.

Det viser en analyse, NB-Økonomi har foretaget af udviklingen i kriterierne for den socioøkonomiske udvikling sammenholdt med befolkningsudviklingen.

Det er tydeligt, at de to kommuner med den suverænt største befolkningsvækst Brøndby og Høje-Taastrup har det største fald i kriterieværdierne pr. indbygger og dermed det samlede socioøkonomiske indeks. En kommune som Albertslund med en fortsat befolkningstilbagegang har modsat en vækst i det socioøkonomiske indeks.

Det tyder umiddelbart på, at der i mange Vestegnskommuner sker en betydelig udskiftning af befolkningen, hvor tilflytterne har færre sociale problemer end de eksisterende borgere i kommunen.

Det understøttes i øvrigt også af, at Vestegnskommunerne ifølge statistikkerne for sociale flyttemønstre har en nettoafgang af sociale klienter til andre kommuner.

https://selvbetjening.nb-medier.dk/storage/media-library/2023/07/drivere-bag-sociookonomiske-indeks-1688202714-fqu6o.pdf

Yderkommuner får stigende socioøkonomiske indeks

Samtidig er der også en klar tendens til, at kommuner med en lavere befolkningsvækst end gennemsnittet får et stigende antal hits i de sociale kriterier i udligningssystemet pr. borger, hvilket tyder på, at de ofte er ramt af en øget koncentration af sociale problemer.

Det gælder kommuner som Faxe, Slagelse, Assens, Kerteminde, Nordfyn, Ærø, Haderslev, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Morsø, Skive, Frederikshavn og Vesthimmerland.

Det stemmer i øvrigt også godt overens med, at de ofte har en nettotilgang af sociale klienter grundet de sociale flyttemønstre.