To forskellige metoder, viser stort set det samme. Både balanceindikatoren, som er udregnet af NB-Økonomi, og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks, viser hvor store eller små udfordringer kommunerne har i forhold til gennemsnittet.

Nu viser en regressionsanalyse foretaget af NB-Økonomi, at de to metoder, har en meget høj grad af lineær sammenhæng.

Sammenhængen er interessant, fordi udligningssystemet er baseret på kriterier, som skal afspejle rammevilkårene for kommunerens sociale udfordringer, mens NB-Økonomis balanceindikator måler direkte på antallet af borgere med sociale problemer. Dermed tyder det på, at udligningssystemets indikatorer rammer relativt præcis i forhold til de faktiske sociale problemer i kommunerne.

Ser man for eksempel på Sønderborg Kommune, som ligger præcis på tendenslinjen i nedenstående graf, så ligger det socioøkonomiske indeks på 112,2, og deres balanceindikator ligger på 112,1.

Der er ikke nogen kommuner, som for eksempel ligger meget højt på det ene indeks og meget lavt på det andet. Hvis kommunen ligger højt på det ene indeks, vil det også ligge højt på det andet.

Storbykommuner ligger bedre - yderkommuner dårligere

Selvom der er en fin sammenhæng mellem de to metoder, så er der er dog en påfaldende afvigelse, når man ser på hvilke kommuner som ligger dårligere i balanceindikatoren sammenlignet med det socioøkonomiske indeks og vice versa.

Det er generelt yderkommuner, som ifølge balanceindikatoren har større problemer end det socioøkonomiske indeks angiver, mens det modsat er bykommuner, som har et relativt større socioøkonomisk indeks end balanceindikatoren angiver.

(Se tabel med kommunerne i en tabel nedenunder grafen)