Brøndby Kommune, som har Danmarks højeste socioøkonomiske indeks, vinder årligt 600 millioner kroner i udgiftsbehov i forhold til, hvis kommunen havde et socioøkonomisk indeks på 100. Omvendt taber Allerød i omegn af 300 millioner kroner ved at have Danmarks laveste socioøkonomiske indeks. Udligningseffekten af forskellene er 95 procent.

Det viser beregninger, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af meddelelsen om tilskud og udligning, som blev offentliggjort fredag.

Dermed er det socioøkonomiske indeks, som styrer en tredjedel af kommunernes samlede udgiftsbehov, altafgørende for mange kommuners økonomi.

Det er især kommunerne på den københavnske vestegn og en række yderkommuner, der tjener godt på at have et højt socioøkonomisk indeks, mens de fleste nordsjællandske og vest-, midt- og østjyske kommuner taber på at have et lavt socioøkonomiske indeks.

I analysen har vi alene beregnet forskellen mellem udgiftsbehovet ved det aktuelle socioøkonomiske indeks og et beregnet socioøkonomisk indeks på 100. Dermed siger analysen ikke noget om, hvad kommunernes udgiftsbehov ville være, hvis der ikke var nogen socioøkonomisk udligning, og hele udgiftsbehovet blev fordelt på baggrund af alder.

I det scenarie ville det socioøkonomiske indeks stadig medføre, at der ville være en skæv kompensation på baggrund af alderssammensætningen i kommunerne.

I beregningen er der ikke taget højde for den landsgennemsnitlige effekt på det socioøkonomiske udgiftsbehov, hvis en kommune bevæger sig til 100. Teknisk set ville landsgennemsnittet flytte sig, hvis en kommune bevægede sig til det nuværende gennemsnit. I stedet er beregningen foretaget med udgangspunkt i, at alle kommuner ligger på det nuværende gennemsnit.

Se i kortet herunder, hvordan hver kommune påvirkes af det eksisterende socioøkonomiske indeks i forhold til, hvis alle kommuner havde et socioøkonomisk indeks på 100.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra tabel 3.1 i meddelelsen om tilskud og udligning for 2024 har vi taget hver kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov, aldersbestemte udgiftsbehov og samlede udgiftsbehov i 2024. Herefter har vi fra tabel 3.2 fundet hver kommunes socioøkonomiske indeks i 2024.

Hver kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov har vi herefter omregnet fra det faktiske socioøkonomiske indeks til et socioøkonomisk indeks på 100, som er det landsgennemsnitlige udgiftsbehov.

På den baggrund har vi udregnet hver kommunes samlede udgiftsbehov ved et socioøkonomisk indeks på 100 ved at summere det nye beregnede socioøkonomiske udgiftsbehov med det aldersbestemte udgiftsbehov.

Herefter har vi fundet forskellen mellem det beregnede samlede udgiftsbehov ved et socioøkonomisk indeks på 100 og det faktiske udgiftsbehov i både tusinde kroner og i kroner pr. indbygger.