EU-Parlamentet har som ventet vedtaget nye regler for medlemsstaternes budgetdisciplin, så danske finansministre kan godt vinke farvel til en af deres yndlingsundskyldninger for at afvise udgiftskrævende forslag.

"De nye regler vil give mere plads til investeringer, fleksibilitet for medlemslandene til at udjævne deres tilpasninger og vil styrke den sociale dimension," siger den portugisiske EU-parlamentariker Margarida Marques, der har været ordførende på forslaget ifølge en pressemeddelelse.

Hidtil har der været skrappe regler for, hvor store underskud EU-landene må have, men fremover bliver reglerne mindre strikse for de lande, som eksempelvis Danmark, der har godt styr sin offentlige gæld. De nuværende regler har helt konkret betydet, at regeringen to gange om året skulle indsende et såkaldt konvergensprogram med en detaljeret udregning af udviklingen i det økonomiske råderum til EU.

Det har vakt protester blandt især borgmestre, at regeringen med henvisning til de nye regler ikke forventer at offentliggøre udviklingen i det økonomiske råderum, fordi fokus i fremtiden bliver på de såkaldte mellemfristede fremskrivninger. Årsagen til protesten er en frygt for, at regeringen dermed kan skjule, at der faktisk er råd til at øge kommunernes økonomiske rammer.

En gennemgang af det forslag, som har været til afstemning i EU-Parlamentet bekræfter, at de halvårlige konvergensrapporter forsvinder, men samtidig får især EU's økonomiske dukse som Danmark et langt større økonomisk råderum.

De nye regler betyder, at regeringen til september skal indsende en ny rapport til EU om de mellemfristede planer for dansk økonomi.

Større adgang til grønne investeringer

Ifølge Europa-Parlamentets resumé af ændringen i de hidtidige regler fra 2011, så vil det blandt andet aktivt "bidrage til at fremme offentlige investeringer på prioriterede områder."

Det vil kunne give de danske kommuner et stærkt argument over for regeringen, når den kommunale anlægsramme skal fastlægges. Blandt EU's såkaldt højt prioriterede investeringsområder er klima, indførsel af ny digital teknologi og energisikkerhed, som kommunerne i flere omgange har argumenteret for bør medføre en udvidelse af anlægsrammen.