NB-Økonomi præsenterer i dag vores balanceindikator, hvor vi giver et overblik over, hvordan balancen i Danmark har udviklet sig siden kommunalreformen i 2007.

Indikatoren er et mål for den private velstand, og siger altså noget om de mennesker, der bor i kommunen. Dermed ser indikatoren ikke på parametre, der påvirkes direkte af lokalpolitiske beslutninger eller kommunens serviceniveau.

Dermed afgøres indikatoren primært af befolkningssammensætningen og de strukturelle vilkår i kommunen. Indikatoren er opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data for kommunen.

Når vi tester for, hvordan kommunernes rangering på de enkelte områder harmonerer med deres overordnede rangering, så er der et klart mønster.

Kommunerne på Vestegnen har generelt relativt dårlige levevilkår i forhold til befolkningens økonomiske velstand, mens mange især jyske kommuner klarer sig bedre på levevilkårene i forhold til økonomi.

Det er under hver tredje kommune, hvor kommunens rangering afviger mere end 15 placeringer fra det af de enkelte parametre, som afviger mest. Det betyder også, at det samlet set kun for et fåtal af kommuner vil have en væsentlig betydning, hvis man ændrer vægtningen.

Her får du det komplette overblik og metodebeskrivelse af, hvordan indikatoren er sat sammen:

12 parametre - 4 kategorier

For 12 forskellige parametre har vi fundet, hvor meget parametrene afviger fra landsgennemsnittet i procent. Parametrene er vendt på den måde, så en positiv score altid er lig med det fordelagtige resultat. Statistikken og dens afvigelse fra landsgennemsnittet er for alle parametre opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data.

Det giver en individuel score for hver kommune på hvert parameter i hvert af årene.

Derefter har vi vægtet de 12 parametre i 4 underkategorier. Under hver underkategori har vi vægtet med udgangspunkt i en blanding af at prioritere de parametre, vi ved er de vigtigste (eksempelvis antallet af førtidspensionister og antallet af NEET-borgere), og samtidig også forsøgt at undgå, at nogle få parametre på grund af dataens natur bliver alt for dominerende.

Derfor har vi vægtet således:

Levevilkår:

- Middellevealder over 70 år (20 procent)

- Antal dømte personer per 1.000 15-79-årig (20 procent)

- Antal NEET-borgere pr. 1.000 16-24-årige borgere (60 procent)

Sociale forhold:

- Offentligt forsørgede uden SU-modtagere per 1.000 indbyggere, årligt gns. (40 procent)

- Antal anbragte børn pr. 1.000 0-22-årige (20 procent)

- Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig (40 procent)

Uddannelse:

- Andel 25-64-årige med videregående uddannelse (40 procent)

- Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse (50 procent)

- Antal biblioteksudlån per indbygger (10 procent)

Økonomi:

- Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år (50 procent)

- Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit (20 procent)

- Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger (30 procent)

Samlet score:

Det giver os en score på hver underkategori. Herefter har vi vægtet de fire underkategorier på følgende måde:

Levevilkår (vægter 60 procent)

Sociale forhold (Vægter 20 procent)

Uddannelse (Vægter 10 procent)

Økonomi (Vægter 10 procent)

Optimalt set ville vi have vægtet alle fire kategorier 25 procent, men vi har valgt den ovenstående vægtning på grund af statistikkernes natur. Eksempelvis svinger nogle parametre under økonomi med 400 procent, mens der på levevilkår er væsentligt mindre udsving. Derfor har vi forsøgt at vægte underkategorierne, så de alle får cirka lige stor betydning på resultatet.

Det giver os en samlet score for hver kommune, som vi har opgjort i 2007, 2013 og på baggrund af den senest tilgængelige data for hvert parameter. Den samlede score er den, der optræder i NB-Økonomis Balanceindikator.

Sådan er de enkelte parametre udregnet:

Her kan du se, hvor vi har hentet de forskellige data, hvilke år der indgår, og hvordan de er udregnet. Alle data er efter nedenstående metodebeskrivelse opgjort som afvigelse fra et vægtet landsgennemsnit i procent, der giver scoren for det enkelte parameter.

Middellevetid er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, HISBK. Her har vi hentet data for perioden 2003-2007, 2009-2013 og 2016-2020. For den enkelte værdi har vi set på middellevealderen i antal leveår over 70 år.

Antal dømte personer er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, STRAFNA6. Her har vi hentet data for 2007, 2013 og 2019. Antal dømte personer i hver kommune er herefter udregnet per 1.000 15-79-årige i hver kommune i hvert af årene. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Antal NEET-borgere er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, NEET2. Her har vi hentet data for 2008 (findes ikke for 2007), 2013 og 2018. Antal NEET borgere i hver kommune er udregnet per 1.000 16-24 årig i hver kommune i hvert medregnet år. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Offentligt forsørgede uden SU-modtagere er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, AUK01. Her har vi hentet data for hvert kvartal i årene 2007, 2013 og 2020. Vi har medregnet alle typer offentlig forsørgelse undtagen SU-modtagere. Herefter har vi udregnet et årligt gennemsnit for hvert af årene. Antallet er udregnet per 1.000 indbyggere i kommunen hvert af årene. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Antal anbragte børn er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, ANBAAR12. Her har vi hentet data for 2011 (tidligst tilgængelige data), 2013 og 2019. Alle anbringelsestyper er medregnet i statistikken, og den er opdelt efter administrationskommune. Antal anbragte børn er udregnet per 1.000 0-22-årige i kommunen i hvert år. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig, Andel 25-64-årige med videregående uddannelse, Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse, Antal biblioteksudlån per indbygger og Statsgaranteret udskrivninggrundlag per indbygger er alle hentet fra Bolig- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Alle data er hentet for 2007, 2013 og 2019. Antal førtidspensionister er dog ikke hentet for 2019 men i stedet 2020, og statsgaranteret udskrivningsgrundlag per indbygger er hentet for 2021 i stedet for 2019.

For antal førtidspensionister har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score. Vi har ikke behandlet dataene yderligere for nogle af parametrene fra de kommunale nøgletal.

Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, INDKP101. Her har vi medregnet alle typer personlig indkomst, og aktiegevinster, pensionsafkast osv. er dermed også indregnet. Dataen er hentet for 2007, 2013 og 2019.

Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit er hentet fra Finans Danmark Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik. Her har vi hentet data for samtlige måneder af 2007, 2013 og 2020. På den baggrund har vi beregnet et årligt gennemsnit for hvert år.