Står det til de uafhængige økonomiske vismænd i Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS), så bør finansminister Nicolai Wammen og resten af regeringen forsøge at stramme finanspolitikken i 2024 ved at skrue ned for de offentlige udgifter eller skrue op for skatteindtægterne,

Det fremgår af den vismandsrapport, der netop er blevet offentliggjort af DØRS.

Skal regeringen følge den anbefaling, så kræver det ifølge vismændene, at der bliver strammet op i den finanslov, som regeringen præsenterer i august.

Sidste uges økonomiaftaler med kommunerne og regionerne samt de lovede fem milliarder kroner til sundhedsvæsnet og det netop offentliggjorte forsvarsforlig taler alle i modsatte retning, hvor regeringen udvider de offentlige udgifter mærkbart både for 2024 og i de efterfølgende år.

Dermed skal regeringen enten præsentere en finanslov senere på året, der indeholder markante stramninger af økonomien, eller også skal man gå direkte mod vismændenes anbefalinger.

Overvismanden ville dog ikke på pressemødet i forbindelse med præsentationen af vismandsrapporten kommentere på, om økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne ligger indenfor de anbefalede rammer om en stram finanspolitik.

"Mit gæt vil være, at økonomiaftalerne er i tråd med en nogenlunde neutral finanspolitik, eller kan være det i hvert fald (...) Men vi har ikke anbefalinger på, hvordan lige præcis kommunernes økonomi skal udvikle sig - det er sådan set den samlede finanspolitik, som vi taler ind i. Men jeg kan ikke se, at de aftaler skulle umuliggøre, at man kunne føre den finanspolitik når vi ser ind i 2024, som vi på nuværende tidspunkt vil mene er den tilrådelige," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Handler ikke om råderum - men finanspolitik

Vismændenes anbefaling er ikke baseret på hverken størrelsen af råderummet eller hensynet til, om der er penge nok i den offentlige kasse. Derimod er anbefalingen alene baseret på hensynet til kapaciteten i økonomien, hvor man bør forsøge at få udbud og efterspørgsel til at balancere gennem den førte finanspolitik.

Når finanspolitikken er for lempelig, så risikerer man at lægge et for stort pres på efterspørgslen efter både varer og arbejdskraft, som vil bidrage til at øge inflationen og lønningerne, og kan bringe økonomien i ubalance. Derfor vil man som hovedregel altid anbefale, at finanspolitikken bør være stram (kontraktiv) i perioder med højkonjunktur, mens den bør være lempelig (ekspansiv) i perioder med lavkonjunktur.

Dermed er det altså vismændenes vurdering, at den nuværende finanspolitik ikke bidrager til at mindske inflationen, mens den er med til at lægge et uhensigtsmæssigt tryk på arbejdsmarkedet.

Selvom vismændene forventer en grad af afmatning i økonomien i 2024, så vurderer man fortsat, at finanspolitikken bør strammes, fordi der ikke er sket en stramning af finanspolitikken i de foregående år, hvor der har været et øget pres på økonomien.

"Når finanspolitikken ikke er strammet i takt med opbygningen af et pres på kapaciteten, så er der heller ikke belæg for at lempe, når konjunktursituationen gradvist normaliseres," hedder det i rapporten.