De økonomiske vismænd i Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) advarer i en ny rapport politikerne på Christiansborg mod at bruge en del af det råderum, som man i sidste uge opjusterede med 16 milliarder kroner.

Ifølge de økonomiske vismænd kan det meget vel vise sig, at den varige effekt på råderummet ved at afskaffe store bededag vil være lig med 0.

Dermed kan regeringens opjusterede råderum på 16 milliarder kroner i 2030 i virkeligheden vise sig at være 2,3 milliarder kroner lavere end regeringen lægger op til.

Når regeringen allerede har brugt en stor del af det opjusterede råderum på både sundhed og forsvar, så kan det være udsigterne for kommunernes og regionernes velfærd, der på sigt må nedjusteres, hvis det viser sig at vismændene får ret, og råderummet ikke forøges af afskaffelsen af helligdagen.

Det opjusterede råderum spillede en afgørende rolle i sidste uges økonomiforhandlinger med kommunerne, hvor en række borgmestre var stærkt utilfredse med, at regeringen ikke ville give kommunerne penge samtidig med at man sagde, at der var masser af penge i kassen.

Det var blandt andet det pres fra borgmestrene, der i ellevte time fik regeringen til at punge ud med en ekstra milliard til kommunerne i forhold til det oprindelige oplæg til økonomiaftalen.

Men hvis den opskrivning af råderummet i virkeligheden var for høj, som vismændene antyder, så kan det altså være på forkerte forudsætninger, at økonomiaftalen blev indgået.

Råderummet kan blive presset frem mod 2030

Vismændene skriver i rapporten, at man forventer, at afskaffelsen af store bededag på kort sigt vil have en effekt på råderummet i form af et øget arbejdsudbud. Men fordi de langsigtede effekter ikke bygger på "troværdig empirisk evidens", så advarer vismændene mod at bruge af det råderum, fordi effekten kan vise sig ikke at være varig.

Om opjusteringen af råderummet på baggrund af afskaffelsen af store bededag skriver vismændene i rapporten, at:

"Det kan give et for optimistisk billede af, hvor store mulighederne er for at øge de offentlige udgifter, sænke skatterne eller gennemføre andre tiltag. I lyset af den store usikkerhed omkring de langsigtede arbejdsudbudseffekter bør pengene dog ikke prioriteres i dag".

Får vismændene ret i deres antagelser, mens regeringen bruger af råderummet frem mod 2030, så kan de offentlige udgifter blive klemt nogle år ud i fremtiden.

Det kan betyde, at de positive økonomiske udsigter for den offentlige velfærd skal justeres frem mod 2030, og at der dermed ikke bliver råd til den grad af velfærd, som både kommunerne og regionerne håber på.