Pengene i de særtilskudspuljen skal ifølge økonomiaftalen reserveres til de fattigste kommuner, som eksempelvis ikke har råd til at vedligeholde deres veje.

Pengene i de særtilskudspuljen skal ifølge økonomiaftalen reserveres til de fattigste kommuner, som eksempelvis ikke har råd til at vedligeholde deres veje. - Foto: Arne Ullum

KL og regeringen vil have færre ansøgere til paragraf 16-pulje

Både regeringen og KL vil have færre ansøgere til særtilskudspuljen end sidste år, hvor flere end halvdelen af landets kommuner sendte en ansøgning.

Udgivet: 30/05/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Målet med at stramme kriterierne for at få penge fra den såkaldte særtilskudspulje (paragraf 16-puljen) er angiveligt ikke, at væsentligt færre skal have penge end de 18, som fik tildelt penge i 2022. Målet er derimod at en stor del af de 32 kommuner, som ikke fik penge, skal undlade at søge og dermed spare både egne og Indenrigsministeriets administrative ressourcer.

Stramningen i årets økonomiaftale handler om ordene "mest" og "særligt".

Særtilskudspuljen er ifølge loven målrettet "særligt vanskeligt stillede kommuner", men i økonomiaftalen fra sidste år blev en særlig forhøjelse af puljen målrettet de "mest" vanskeligt stillede kommuner.

I år er skruen strammet en ekstra gang ved at hele puljen - både den ordinære og den særlige forhøjelse på 350 millioner kroner er målrettet de "mest vanskeligt stillede" kommuner.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har KL's formand Martin Damm på orienteringsmøder om økonomiaftalen sendt et klart signal om, at den ændrede tekst er en klar opfordring til, at der i år kommer ansøgninger fra færre kommuner.

Det siger ordbogen

Ifølge Den Danske Ordbog betyder mest "den største mængde af en samlet mængde; som forekommer i højest eller særlig grad", mens betydningen af ordet særlig er lidt mere diffust afhængig af sammenhængen.

Ud fra en strengt semantisk analyse, så skulle puljen altså alene være afgrænset til den halvdel af de kommuner, som er vanskeligt stillede.

Hvis kommunerne har fulgt den logik, så må ansøgertallet på 50 ud af 98 kommunerne betyde, at alle danske kommuner opfatter sig selv som "vanskeligt stillede".

Men måske skal opstramningen af ordene i højere grad forstås som de "mest særligt vanskeligt stillede kommuner", hvilket så rent logisk vil udgøre 24-25 kommuner - hvilket også svarer bedre til det faktum, at det kun var 18 ud af de 50 ansøgere, som rent faktisk fik penge fra puljen ved tildeingen i 2022 for indeværende år.

Fakta: Her er den præcise forskel

Det står der i aftalen for 2023:

Regeringen og KL er enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 250 mio. kr. i 2023 med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner.

Det står der i aftalen for 2024:

Regeringen og KL er enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med 350 mio. kr. Det indebærer en forhøjelse på yderligere 100 mio. kr. i forhold til niveauet i 2023. Således er den samlede pulje på 734,4 mio. kr. i 2024. Puljen udmøntes med henblik på at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner. Fordelingen af særtilskuddet sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation.

Sidst opdateret: 31/05/2023 - 08:19

Temaer: Kommuneøkonomi, Økonomiaftale

Emner: Økonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]