Når statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) uddeler fem milliarder kroner til at holde hånden under dansk velfærd, som de med et snuptag har taget fra et pludseligt opstået øget råderum på 16 mia. kr., så er det en rød klud i hovedet på landets borgmestre.

"Det var som at smide benzin på et bål, for det viser, at afstanden mellem den kriseretorik, der er i forhandlingslokalet og det, man kan se i prognoserne, er meget synlig. Og det reagerer kommunerne selvfølgelig på, siger Kristian Vendelbo, der er adm. direktør i KL (Kommunernes Landsforening) i et interview med Danske Kommuner.

Et møde i KLs repræsentantsskab i går gjorde det klokkeklart, at borgmestrene har fået nok af regeringens behandling af den nære velfærd i kommunerne. Borgmestrene er villige til at sige nej til økonomiaftalen for 2024.

Man skulle ellers tro, at et pludseligt opstået øget råderum midt i forhandlingerne om kommunernes økonomi på hele 16 mia. kr. ville vække begejstring over hele landet. Men borgmestrene føler sig taget ved næsen af regeringen. Det skyldes, at SVM-regeringen allerede har nægtet at kompensere kommunerne for 1,9 mia. kr., som de har fået i varigt inflationssmæk fra 2022 og frem.

Derudover har Mette Frederiksens skiftende regeringer ikke villet betale for de stigende udgifter på handicapområdet, i takt med at der kommer flere med diagnoser, og at flere med handicap lever længere.

Lægger man det hele sammen, er kommunerne siden 2018 reelt set blevet underfinansieret med 5,2 mia. kr.

Nu har kommunerne fået nok.

"Jeg kan ikke huske, at forhandlingsoplægget fra regeringen har været så hårdt tidligere, og derfor havde vi også forberedt os på, at vi kunne komme i en situation, hvor der ville være en diskussion om, om vi overhovedet kunne indgå en aftale eller ej. Men at den diskussion kommer med den styrke, den gør nu, ovenpå konvergensprogrammet, det har jeg ikke set før," siger Kristian Vendelbo til Danske Kommuner.

Ifølge Kristian Vendelbo har det været KL, der har presset på for at få offentliggjort konvergensprogrammet, så råderummet kunne blive offentliggjort. De har i sidste ende ikke villet underskrive en økonomiaftale, før det skete.

I så fald har Martin Damm (V) - formand for KL - skiftet holdning til offentliggørelsen af råderummet. I sidste uge forklarede han NB-Økonomi, at selve beløbet ikke have nogen betydning, hvis kommunerne alligevel ikke kunne få andel i nogle af pengene.

"Hvis ikke et øget råderum kan bruges, så er det jo ligegyldigt, om vi ved det eller ej. Hvis regeringen har en politik om, at uanset om råderummet er steget eller ej, så bruger de den ikke nu af hensyn til inflationen i 2024, så er det jo ligegyldigt, om det er der eller ej," sagde han.

Noget tyder dog på, at KL har fejlbedømt, hvad den faktiske offentliggørelse ville betyde for kommunerne. De mange ekstra råderumsmilliarder - som kommunerne ikke har udsigt til den store andel i - fik nemlig en række borgmestre så meget op at køre, at de nu er klar til at forlade økonomiforhandlingerne.