Fra 1. juni er det lovpligtigt for kommunerne, at de skal varetage "den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekte bopælsregistrering i CPR," står der i et orienteringsbrev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Tidligere var det også kommunernes opgave, men nu er det lovfæstet, at det er deres ansvar at holde øje med, at borgerne er registreret og afmeldt korrekt.

NB-Økonomi har tilbage i 2020 beskrevet, at nogle kommuner har så mange fejlregistreringer, at de reelt har haft mulighed på at tjene på spøgelsesborgere i kommunen, som ellers for længst er flyttet eller rejst fra Danmark. Det skyldes, at man i tilskud- og udligningssystemet kompenseres for folketallet i kommunen.

Det giver således et uheldigt incitament til kommuner, hvis de ikke er grundige med at få udmeldt de borgere, der er flyttet.

Udover at det nu er vedtaget ved lov, at det er kommunernes ansvar at føre kontrol med potentielle spøgelsesborgere, så er der også andre ting, som kommunerne skal være opmærksomme på, hvilket fremgår af brevet fra ministeriet.

I anledning af den nye CPR-lov har seks kommuner - København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Sønderborg - skabt nogle centre (International Citizen Service - ICS), hvor udenlandske borgere samt deres familier kan få hjælp.

Loven giver også hjemmel til nogle nye værktøjer, som kan lette kommunerens arbejde med at kontrollere for spøgelsesborgere.

Der er nemlig med "virkning fra den 1. juni 2023 indført hjemmel til, at en kommune kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistreret til brug for sager om bopælsregistrering i CPR," står der i orienteringsbrevet.

Det betyder, at hvis en kommune søger om en abonnementsaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, så kan de få adgang til indkomstdata, såfremt det er relevant i en sag om spøgelsesborgere, frem for at vente på svar fra skatteforvaltningen.