Finansminister Nicolai Wammen (S) insisterer på, at en del af de 700 mio. kr., der skal spares på administration i kommunerne i 2024, de skal komme fra kommunernes egne interne procedurer.

Men det er KL-formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) ikke indstillet på. I aften (onsdag) har de derfor medbragt 81 statslige afbureaukratiseringsforslag til det andet forhandlingsmøde i Finansministeriet, som drejer sig om økonomiaftalen for 2024.

"Vi har siden sidste møde i sidste uge fundet 81 nye forslag til statslig bureaukrati, vi godt kunne undvære," siger en storsmilende Martin Damm ude foran Finansministeriet.

Regeringen har endnu ikke spillet ud med deres eget udspil til, hvor meget af de 700 mio. kr., som skal komme fra statslig afbureaukratisering, og hvor meget de ønsker skal komme fra kommunernes selvskabte bureaukrati. Men KLs klare ønske er at få den andel så tæt på nul som muligt.

"Vi skal helst have, at alle 700 mio. kr. skal omsættes til konkret handling," siger Martin Damm.

Med andre ord ønsker KL, at staten skal forpligtige sig til nogle af de 157 forslag til afbureaukratisering, som KL havde med til forhandlingsbordet sidst. Eller de 81 forslag, de har med ved bordet denne gang.

Ved at fjerne den statslige bureaukrati, der tynger kommunerne, slår man ifølge KL to fluer med et smæk, fordi man på samme tid fjerner administration i både stat og kommune.

Regeringsbeslutning om øget råderum skal bruges på kommunerne

Mange økonomer spår, at det økonomiske råderum står til at blive højere, end det regeringen i øjeblikket baserer deres politik på.

Men mod forventning har SVM-regeringen endnu ikke offentliggjort råderummet, selvom det skulle have været sket i slutningen af april. Et øget råderum kunne ellers have styrket KLs forhandlingsposition, fordi der så vare flere penge i statskassen.

Martin Damm er ikke umiddelbart indstillet på, at vente med at indgå en økonomiaftale for 2024 til efter råderummet er offentliggjort. Han vil i stedet insistere på, at regeringen melder en klar politisk holdning ud offentlig om et eventuelt øget råderum.

"Wammen var jo ude at sige den anden dag, at uanset størrelsen på råderummet, så ville det ikke ændre på udgiftslofterne," siger Martin Damm.

KLs holdning er derfor, at hvis råderummet alligevel ikke kan bruges til noget, så må regeringen i stedet stå på mål for det.

"Hvis ikke et øget råderum kan bruges, så er det jo ligegyldigt, om vi ved det eller ej. Hvis regeringen har en politik om, at uanset om råderummet er steget eller ej, så bruger de den ikke nu af hensyn til inflationen i 2024, så er det jo ligegyldigt, om det er der eller ej," siger han.

Foreløbige knaster

Derudover er der stadigvæk knaster, hvad angår inflationen, hvor KL ønsker at sikre sig mod, at sidste års inflationssmæk ikke kan ske igen. Her fik kommuneren et varigt tab på omkring 1,6 mia. kr.

Det specialiserede socialområde er også uløst, her er tanken at binde regeringen op på konkrete anvisninger, ligesom KL ønsker på administrationsområdet. Det vil sige konkretisere aftaleteksten, frem for hensigtserklæringer i løse vendinger.

Til sidst vil KL kræve en aftaletekst, hvor regeringen og kommunerne faktisk arbejder ud fra samme narrativ. Det går ifølge Martin Damm ikke, at kommunerne oplever besparelser på grund af inflation og det specialiserede socialområde, og at Nicolai Wammen har en fortælling om, at kommunekassen er delt op i separate siloer med børn og ældre i én med masser af penge og en særskilt silo til inflation.

"Den aftale, vi skal overholde er én stor kasse, og det er vi nødt til at agere efter," siger Martin Damm.

Vil I i højere grad få et fælles narrativ denne gang, så I ikke har to forskellige narrativer i løbet af året?

"Det vil vi gøre os umage på. Den tekst, der måtte være i en økonomiaftale, den skal jo afspejle den virkelighed, som kommunerne møder. Det vil vi gøre meget ud af," siger han.