Hvis kommunerne for fire år siden gik i gang med at udvide kapaciteten i daginstitutionerne på baggrund af en forventning om en væsentlig vækst i børnetallet, som det fremgik af Danmarks Statistiks befolkningsprognose, vil der nu i mange kommuner være ledige pladser i vuggestuer og børnehaver.

Danmarks Statistiks befolkningsprognose er grundlag for meget kapacitetsplanlægning i kommuner og regioner. Fx på daginstitutionsområdet, hvor antallet af småbørn er afgørende for kapacitetsbehovet.

I kortet nedenfor kan du se, hvor meget antallet af småbørn i 2023 afviger fra prognosen i 2019 i din kommune. (Artiklen fortsætter under kortet).

Der er grundlæggende to forklaringer på afvigelsen i forhold til prognosen fra 2019. Antallet af fødsler pr. 1000 kvinder, fertilitetskvotienten, og ændringer som følge af til- og fraflytninger.

Af de syv kommuner, der ligger længst under prognosen, er det i seks af dem en lavere og ofte faldende fertilitetskvotient, der er afgørende for det lave børnetal. Kun i Struer ses, at et lavere indbyggertal også har indflydelse.

I de seks kommuner, der har flest småbørn i forhold til prognosen, hænger det sammen med både en høj fertilitetskvotient og et generelt højere indbyggertal, end det var beregnet i befolkningsprognosen.

Selvom det umiddelbart letter presset på daginstitutionsområdet i de kommuner, hvor der er færre børn, giver det en langsigtet udfordring. Nutidens vuggestuebørn er rekrutteringsgrundlaget for fremtidens pædagoger.

Befolkningsprognose og fertilitetskvotient

Danmarks Statistik baserer fortsat sine befolkningsprognoser på, at befolkningen bevæger sig mod en fertilitetskvotient på 1900, altså at hver kvinde i gennemsnit får 1,9 barn. Fertilitetskvotienten har dog ikke i de seneste år nærmet sig det niveau - i 2022 var kvotienten 1553. I den seneste befolkningsprognose fra 2023 er det forudsætningen, at de 1900 nås gradvist frem mod 2034.