Ser man på kommunernes samlede bruttoudgifter til dagtilbudsområdet i 2022, så er der 65 kommuner, som har brugt færre penge pr. barn i alderen 0-5 år, end de gjorde i 2021.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I sidste uge gennemgik NB-Økonomi tallene, men der så vi udelukkende på nettodriftsudgifterne, hvor det særlige tilskud fra staten til opfyldelse af minimumsnormeringer og forældrebetaling er trukket ud.

Flere læsere gjorde opmærksom på, at det gav et misvisende billede af, hvor meget daginstitutionerne havde til rådighed idet tilskuddet fra staten er vokset med cirka 190 millioner kroner.

Det er imidlertid ikke muligt entydigt at identificere statens tilskud i opgørelsen af nettodriftsudgifter, og vi har derfor valgt at supplere analysen med en analyse af bruttodriftsudgifterne, som fortæller, hvor mange kroner der har været til rådighed til løn og driftsudgifter.

Kommunerne bruger 1.168 kroner mindre pr. barn

Kommunerne bruger 58,3 mio. kr. mere i 2022 sammenlignet med 2021 i bruttoudgift. Men fordi antallet af børn er vokset med 4.715 i alderen 0-5 år, så bruger kommunerne i gennemsnit 1.168 kr. mindre pr. barn i 2022.

I Allerød Kommune har man for eksempelvis sparet 11.117 kr. pr. barn i aldersgruppen 0-5 år fra 2021 til 2022, hvilket delvist er drevet af, at antallet af børn er steget med 4,2 procent.

I den modsatte ende ligger Læsø og Lyngby-Taarbæk kommuner, der har tilført henholdsvis 7.626 og 5.262 kr. pr. barn. Ishøj, Holstebro, Skive, Halsnæs, Rebild, Hørsholm og Ærø kommuner har alle tilført over 2.000 kr. mere pr. barn.

(Artikel fortsætter under kort)

Så stor er forskellen på udgifterne pr. barn

Der er store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger pr. barn. Det er især hovedstadskommunerne, der bruger over gennemsnittet på 103.931 kr. pr. barn i alderen 0-5 år.

Københavns Kommune brugte for eksempel 120.708 kr. pr. barn i 2022, før man fratrækker indtægter fra forældrebetaling og minimumsnormeringer. I den forbindelse er det væsentligt at gøre opmærksom på, at forældrebetalingen og betaling for minimumsnormeringen ikke er ensartet pr. barn i alle kommuner.