Da kommunerne skulle finde penge til stigende energipriser, flere ældre og opdrift på det specialiserede socialområdet i løbet af 2022, så var det dagtilbudsområdet, der trak det korteste strå.

79 kommuner har valgt at skære i den udgift, de i gennemsnit bruger pr. barn i alderen 0-5 år, hvis man sammenligner med 2021. Det viser regnskabstal fra Danmarks Statistik.

Tallene er særligt opsigtsvækkende, fordi regeringen har insisteret på, at kommunerne har fået penge til at dække udgifterne til et stigende antal børn og ældre. Men selvom der er kommet 4.715 flere børn i alderen 0-5 år fra 1. januar 2021 til 1. januar 2022 - hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent - så har kommunerne alligevel brugt 410,5 mio. kr. mindre på dagtilbudsområdet.

Bemærk, at tallene er kommunens egen udgift idet statens tilskud til bedre normeringer er trukket fra. Idet statens tilskud er vokset, så er udviklingen mindre draramtisk end tallene angiver.

I Allerød Kommune har man sparet 10.427 kr. pr. barn i aldersgruppen fra 2021 til 2022, selvom antallet af børn er steget med 4,2 procent. Det er over fem gange så meget som den gennemsnitsbesparelse, som kommuner har foretaget i perioden, som ligger på 2.073. kr. pr. barn i alderen 0-5 år.

I den modsatte ende ligger Læsø og Lyngby-Taarbæk kommuner, der har tilført omkring 5.000 kr. pr. barn. Holstebro, Hørsholm, Rebild, Lemvig og Gentofte kommuner har alle tilført over 1.000 kr. mere pr. barn.

(Artiklen fortsætter under kort)

Rige hovedstadskommuner bruger flest penge på dagtilbud

Der er store forskelle på, hvor meget kommunerne har brugt på dagtilbudsområdet pr. barn i alderen 0-5 år i 2022.

Københavns Kommune har for eksempel brugt 86.200 kr. pr. barn i aldersgruppen i 2022, hvor Brønderslev Kommune har brugt 65.215 kr.

Vær opmærksom på, at de to kort indeholder nogle af de samme tal, som blot belyses på forskellige måder.