Der er et massivt krav om, at KL prioritere det specialiserede socialområde højt ved de kommende økonomiforhandlinger.

Det viser en rundspørge, som NB-Økonomi har foretaget blandt mange af landets borgmestre.

32 ud af 36 borgmestre svarer, at det specialiserede socialområde er blandt de tre øverste prioriteter for en økonomiaftale. Den næststørste område er højere anlægsramme med 15 svar. Så er der to områder, der får lige mange svar, og det er inflationen i form af den manglende P/L-regulering, som samler 12 svar. Som sidste punkt er spørgsmålet om administration, der ligeledes får 12 svar.

"Midler nok til det specialiserede socialområde til som minimum at kunne overholde lovkrav og igangsætte langsigtet plan for forebyggelse," skriver Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) til NB-Økonomi.

Borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen (V) skriver, at området er markant underfinansieret. I Nyborg Kommune har man en vækst på 27 mio. kr. på det specialiserede socialområde.

"Stort problem for alle landets kommuner - KL har tidligere peget på løft på fem mia. kr. årligt på landsplan," skriver Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg.

Hvad angår administration er der flere forskellige forklaringer blandt borgmestrene. Nogle ønsker, at der ikke skal spares før regelforenkling er meldt ud. Andre at man ikke vil spare, før staten er gået i gang med at spare på deres administration.

"Eventuelle besparelser i kommunerne skal følges op af mindre regulering og dokumentation fra statens side. I modsat fald bør besparelser udelades. Jeg tænker konkret på regeringens målsætninger om at spare på administration og jobcentre," det skriver Henning Urban Dam Nielsen (S), der er borgmester i Stevns Kommune.

Frygter at demografi og ukraineudgifter ikke dækkes

Nogle borgmestre er nervøs for, om regeringen har tænkt sig at dække demografien samt udgifter til flygtninge fra Ukraine samt coronahåndtering fuldt ud.

Derfor meldte de ind om netop de områder, selvom den tidligere S-regering har lovet dem at dække det i netop økonomiaftalerne.

Andre områder, der er meldt ind, er for eksempel forøgelse af pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner, dækning af opdriften på sundhed, midler til klimaområdet, jobcentre, sikre kvalificeret arbejdskraft og at SVM-regeringen skal være ærlige om forventningsafstemningen mellem regeringen og KL.

NB-Kommune lavede tidligere på året en spørgeskemaundersøgelse til hele det kommunale bagland, som 315 kommunalbestyrelses-medlemmer svarede på.

Knap halvdelen mente, at KL til syvende og sidst skulle være klar til at forlade forhandlingerne med regeringen om en økonomiaftale, hvis ikke regeringen var klar til både at dække demografien og det specialiserede socialområde.

Derudover mener byrådsmedlemmerne i undersøgelsen, at regeringen bør fokusere mere på manglen på arbejdskraft, ældreplejen og kommunernes samlede økonomi herunder især servicerammen.

Det kan blive svært for borgmestrene at få deres ønsker opfyldt. Finansminister Nicolai Wammen (S) har lige præsenteret en stram finanslovsaftale med kun 200 mio. kr. i forhandlingsreserve. Regeringens kriseretorik er stor, hvad angår økonomi, da der stadigvæk er en høj inflation, og store dele af det økonomiske råderum er afsat til for eksempel klimatiltag og forsvar.

Især anlægsrammen vil næppe blive hævet, da regeringen er bange for at puste til inflationen og derfor formentlig vil holde igen med offentlige investeringer. Hvad angår inflationsdækning har Wammen allerede meldt både skriftligt og mundtligt ud til kommunerne, at den vil regeringen ikke dække.

Til KLs topmøde tidligere i denne måned, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dog højt og tydeligt, at de administrative besparelser i kommunerne skulle ske i et samarbejde med regeringen. Hvordan det samarbejde skulle ske, kom hun dog ikke videre ind på.

Flere økonomer er dog overbevist om, at råderummet bliver større, end det er nu, fordi den strukturelle saldo er steget med 11 mia. kr. Det vil alt andet lige hæve råderummet. Men om det kan komme kommunerne til gavn i forhold til det specialiserede socialområde er ikke sikkert, da regeringen virkelig holder på pengene i øjeblikket.