Selvom regeringen har skruet forventninger højt op til forebyggende indsatser for borgere med kroniske sygdomme i det nære sundhedsvæsen, så vil kommunerne kun få godt hundrede millioner kroner eller halvanden ekstra sygeplejerske pr. kommune til at realisere de store ambitioner.

Det viser det lovforslag, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i dag har fremsat i Folketinget.

Dermed skal en lang række kommuner regne med, at de i de kommende år skal finde penge på andre områder i den kommunale økonomi for at de kan opfylde de nye og ifølge lovforslaget ganske detaljerede kvalitetsstandarder.

"KL bemærker, at kommunerne med de afsatte midler i 2023 kan ansætte i alt 167 sygeplejersker. Det svarer til, at en gennemsnitskommune vil kunne ansætte godt 1½ ekstra sygeplejerske. Det er KL´s vurdering, at denne opnormering langt fra vil stå mål med de markante forventninger til indsatsen til borgere med kronisk sygdom, som regeringen med den kommende kvalitetsplan lægger op til," skriver KL.

På trods af den klokkeklare advarsel, så har ministeriet i det såkaldte høringsnotat til Folketinget dæmpet den ned til, at "KL anerkender, at der allerede er afsat midler til de kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner og patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme, men at de ikke kommer til at række."

Minister fastholder, at der er afsat midler

Det nye lovforslag vil udover kvalitetsstandarder for forebyggende indsats for kronikere også omfatte de såkaldte akutfunktioner.

Der er ifølge lovforslaget afsat ialt 125 mio. kroner årligt til kommuner og regioner for at dække ekstra udgifter til en styrket akutfunktion og 103,6 millioner kroner i 2024 til til kommunerne til kvalitetsstandarder målrettet patientrettet forebyggelse for borgere med kroniske sygdomme.

Det fremgår af kommentarerne til høringssvarene, at ministeriet mener at de penge kan betale for løfterne om et markant løft af forbyggende indsatser for borgere med kroniske sygdomme i kommunerne.

En nærlæsning af kommentarerne fra ministeriet viser, at kommunerne kun vil få ekstra penge "forbundet med yderligere indførelse af kvalitetsstandarder," som i givet fald vil udløse en drøftelse med kommuner og regioner.

Oversat til almindelig dansk, så fastholder ministeriet, at de foreslåede kvalitetsstandarder på akutområdet og forebyggende indsatser for kronisk syge, og at det kun kommer på tale at drøfte ekstra finansiering, hvis staten indfører kvalitetsstandarder på andre områder.

Derfor rammer det nogle kommuner meget hårdt

Der er en væsentlig årsag til, at mange kommuner må forberede sig på betydelige ekstraudgifter i forbindelse med de nye kvalitetsstandarder. Du kan se den foventede belastning for de enkelte kommuner i en særskilt analyse her på NB-Økonomi.

Hidtil har kommunernes indsats alene været styret af nationale anbefalinger, og derfor har nogle kommuner et relativt højt niveau tæt de nye kvalitetsstandarder, mens andre ligger langt fra.

Problemet for kommunerne som ligger langt under de nye kvalitetsstandarder er, at kompensationen fra staten primært fordeles til kommunerne efter folketallet gennem det generelle udlignings- og tilskudssystem. Dermed får kommuner samme andel af pengene uanset om de i dag ligger langt under eller tæt på de nye standarder.

Principielt slagsmål om DUT

De nye kvalitetsstandarder lægger desuden op til et mere principielt opgør om den såkaldte DUT-beregning - altså hvordan kommunerne skal kompenseres af staten, når nye love eller bekendtgørelser udløser ekstra udgifter i kommunerne.

Men spørgsmålet er, hvordan kommunernes frivillige styrkelse af det nære sundhedsvæsen for egne penge skal indregnes.

Ministeriet og lovorslaget regner angiveligt alene med ekstraudgiften, hvilke betyder at kommunerne ikke får kompensation for de penge, som de i dag bruger frivilligt, mens KL mener, at staten skal betale for hele den ekstra indsats, når det bliver gjort til et lovkrav.

Hvis kommunerne blev kompenseret for hele beløbet, så ville alle kommuner i princippet få dækket de nye udgifter. Så ville forskellen være, at kommuner som frivilligt har øget indsatsen vil få et overskud, mens kommuner med et lavt udgiftsniveau i princippet ville få dækker deres ekstraudgifter.

Detaljeret central styring går direkte mod frisættelse

Ifølge KL's høringssvar så går lovforslaget meget langt i detailstyringen af kommunerne.

"Med lovforslaget får Sundhedsstyrelsen således mere vidtgående beføjelser fht at stille krav til opgavevaretagelsen i kommunerne end det er tilfældet for hospitalerne," skriver KL.

Den vidtgående detailstyring af kommunerne fra centraladministrationen går direkte imod den tale, som statsminister Mette Frederiksen (S) holdt på det Kommunalpolitiske Topmøde i midten af marts. Her varslede statsministeren et opgør med de mange regler, som kræver at kommunerne løser velfærdsopgaver på samme måde i alle kommuner.

Her tilføjede hun dog, at opgør med detailstyring ikke skulle gælde sundhedsområdet.