Hver anden byrådspolitiker mener i en rundspørge, at KL (Kommunernes Landsforening) skal forlade forhandlingsbordet til økonomiaftalen for 2024, hvis ikke regeringen er klar til både at dække demografien for opdriften på det specialiserede socialområde.

Helt præcist er det 148 lokalpolitikere ud af 315, som har svaret i en rundspørge fra NB-Kommune. Det høje tal bekymrer KL-formand Martin Damm (V), da det ikke er den forhandlingspolitik, som formandskabet i KL går efter.

"Hvis man går fra en forhandling, så får man jo slet ikke noget ud af det," siger Martin Damm til NB-Økonomi.

Hvis tallet er repræsentativt for alle byrådsmedlemmer i landet, så svarer det til, at 47 procent ultimativt ønsker det krav. De har nemlig sat deres kryds ved følgende udsagn i spørgeskemaet:

"KL skal ultimativt stå på et krav om, at kommunerne både får dækning for demografien og opdriften på især det specialiserede socialområde - altså være klar til at gå fra forhandlingsbordet uden en aftale og dermed tvinge Folketinget til at tage ansvar for effekten af de manglende bevillinger."

Kravet kommer fra en bred vifte af partier i kommunerne det vil sige fra Venstre, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Konservative, der har valgt denne tilgang i spørgeskemaet. Det er dog også de partier, som er størst i kommunedanmark.

Martin Damm uddyber, at KLs forhandlingsposition er mere konstruktiv, hvor man enten vil have dækning til de stigende udgifter, eller at regeringen tager et tydeligt ansvar for de besparelser og hårde prioriteringer, der kommer i kølvandet på en stram økonomiaftale.

KL skal stramme grebet om regeringen

Stort set alle byrådsmedlemmerne, der har svaret på spørgeskemaet, ønsker at KL skal stramme grebet om kommunerne. Hele 93 procent, som svarer til knap 300 ud af 315 byrødder, ønsker at KL enten skal forlade forhandlingerne, eller at KL skal holde regeringen op på, at de enten skal levere på egne velfærdsløfter eller i et tydeligere sprog end tidligere står på mål for besparelser.

Det er især sidste del, som lægger sig op ad KLs forhandlingsposition. Men her ønsker lokalpolitikerne nu, at sproget skal være endnu tydeligere om eventuelle besparelser end tidligere år i økonomiaftalerne. 45,7 procent har således svaret:

"KL skal insistere på, at regeringen enten bevilger pengene til dens egne løfter om mere velfærd, eller også skal KL sikre, at regeringen i et mere klart sprog end tidligere forpligter sig til at tage medansvar for de besparelser, som er en følge af manglende bevillinger."

Martin Damm siger til NB-Økonomi, at han er fuldt ud enig med de 45,7 procent af lokalpolitikerne, som har svaret, at regeringen enten skal levere finansieringen eller tage et medansvar for besparelser.

"Vores linje er, at regeringen er nødt til at være ærlig i deres relation til kommunerne. Hvis den synes, at der skal være mere af det hele, så må den jo betale regningen, så det passer til det, regeringen siger. Er det modsatte tilfældet, så må de også gå ud at sige det," slår Martin Damm fast.

Sådan har byrådsmedlemmerne svaret på spørgeskemaet: