Økonomiministeriet fremlagde i sidste uge en ny Økonomisk Redegørelse, der afslørede, at både den strukturelle beskæftigelse og den strukturelle saldo var steget med milliarder. Det vil alt andet lige betyde et større råderum frem mod 2030, er flere økonomer - som NB-Økonomi har talt med - enige om.

Derfor kan KL (Kommunernes Landsforening) se frem til en øget styrkeposition overfor regeringen i de kommende økonomiforhandlinger, fordi der i praksis er mere at forhandle om.

Et øget råderum vil nemlig alt andet lige forbedre kommunernes forhandlingsstyrke sammenlignet med sidste år, forklarer økonomiprofessor fra Københavns Universitet og overvismand i Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) Carl-Johan Dalgaard.

Det, at der kan være udsigt til et højere råderum, vil det ikke alt andet stille kommunerne bedre, når økonomiforhandlingerne går i gang?

"Jo!. Det vil det alt andet lige gøre, fordi der er mere plads til at ændre udgiftslofterne," slår Carl-Johan Dalgaard fast.

Carl-Johan Dalgaard forklarer, at staten tidligere har afsat penge til udgifter vedrørende Ukraine, som har tæret på råderummet. Det betød i praksis, at det skubbede de kommunale udgiftsbehov i baggrunden. Men med et øget råderum, så vil det pres mindskes.

Den strukturelle saldo er især steget, fordi man har opjusteret den strukturelle beskæftigelse i Økonomisk Redegørelse. Den strukturelle beskæftigelse er et udtryk for den beskæftigelse, som der burde være, når man over tid renser for konjunkturer.

"Hvis man opjusterer den strukturelle beskæftigelse, så betyder det også, at vi forventer, at den strukturelle saldo forbedres, og at der kommer et større råderum. Så er der selvfølgelig flere penge i statskassen på den måde," siger Carl-Johan Dalgaard.

Den strukturelle beskæftigelse kan være endnu højere

AE-rådet var allerede ude med en analyse i august sidste år som viste, at den strukturelle beskæftigelse burde opjusteres, fordi der var et for stort beskæftigelsesgab på over 100.000 personer i beskæftigelse sammenlignet med den strukturelle beskæftigelse.

På grund af udenlandsk arbejdskraft og en stigning i beskæftigelsen efter corona som kan have bidt sig fast, så har flere økonomer ment, at man burde hæve den strukturelle beskæftigelse. Økonomiministeriet har i Økonomisk Redegørelse hævet den med 15.000, som giver omkring tre milliarder kroner i øget råderum.

"Der er jo i dag et faktisk beskæftigelsesgab på omkring 110.000 ned til den strukturelle beskæftigelse. Med den justering man har lavet nu, så er gabet på 95.000," siger Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd (AE-rådet), der har bånd til Socialdemokratiet.

Er Økonomiministeriet for pessimistisk?

"Ja, vi har den vurdering, at beskæftigelsesgabet stadigvæk er for stort."

Råderums-svesken må på disken

Ifølge den borgerlige-liberale tænketank CEPOS, bør regeringen lægge råderummet frem før tid. Det fremlægges i løbet af april og senere i en 2030-plan i august. Men cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen fra CEPOS mener, at det bør fremlægges ekstraordinært allerede nu.

"Der er en dobbeltting fra regeringens side i øjeblikket. De taler om, at der er et smalt råderum, det gør Troels Lund Poulsen i sidste afsnit i forordet til Økonomisk Redegørelse. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke bare fremlægger deres 2030-fremskrivninger. Det ligger klar i Finansministeriet, de kan bare offentliggøre det, så vi kan få syn for sagen. Så vi kan se, hvor meget råderummet er i 2030," siger Mads Lundby Hansen.

Grunden til, at han er optaget af, at regeringen fremlægger det før tid, er, at regeringen ifølge cheføkonomen gang på gang siden deres tiltrædelse bygger deres politik op omkring, at der mangler råderum. Der bliver i øjeblikket taget mange beslutninger om reformer, der begrundes i, at der er behov for større råderum, og derfor bør man lægge det åbent og ærligt frem, mener Mads Lundby Hansen.

Det er en ledende økonom i tænketanken KRAKA uenig i.

"Det er ikke så underligt (at råderummet ikke offentliggøres nu, red.), for det er simpelthen ikke i den sammenhæng, at man offentliggør råderumsberegningen. Det er ikke i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, at man gør det," understreger ledende økonom i Kraka Niels Knigge og tilføjer:

"Det er i forbindelse med en opdatering af den mellemfristede beregning, og det sker som regel kun i forbindelse med augustfremlæggelsen af en finanslov og i forbindelse med konvergensprogrammet her i foråret. Konvergensprogrammet skal senest være afleveret til EU i slutningen af april. Så råderumsberegningen kommer formentlig i den forbindelse."

Alle økonomer er enige i, at de nye strukturelle opgørelser i Økonomisk Redegørelse indikerer, at råderummet vil stige. Men selvom det stiger, påpeger flere økonomer, at det ikke nødvendigvis er en god idé at have offentlig forbrugsvækst på grund af blandt andet inflationen.

"Hvis man kigger på konjunktursituationen nu, så er det jo god latin, at når man befinder sig i en verden, hvor beskæftigelsen stadigvæk ligger betydeligt over det strukturelle niveau, at så fører man stram finanspolitik. Så selv hvis vi var i en verden, hvor der ikke var et uønsket inflationspres, så ville det sådan set være fornuftigt (at føre stram finanspolitik, red.) for at undgå at skabe en større ubalance," siger Carl-Johan Dalgaard fra DØRS og påpeger, at man ikke skal føre konjunkturmedløbende politik.

"Man skal ikke øge efterspørgslen, hvis der er alt for meget damp under kedlerne i forvejen," siger han.