Langt over halvdelen af landets kommuner har oplevet en faldende likviditet fratrukket et eventuelt træk på kassekredit fra 2021 til 2022. Det viser nye tal fra Indenrigsministeriet.

Det er især Sjælland og enkelte yderkommuner i Jylland, som har oplevet stor tilbagegang i kommunens kassebeholdning pr. borger. Egedal Kommune er for eksempel gået hele 6.913 kr. pr. borger tilbage i 2022, hvis man sammenligner med 2021. Lemvig Kommune er det tal 3.363 og Høje-Taastrup har en tilbagegang på 4.571.

Den såkaldte likviditet efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste tolv måneder. Selvom det samlede gennemsnit pr. borger er steget fra ultimo 2021 til ultimo 2022 med 208 kr. pr. borger, så vil de fleste kommuner alligevel have oplevet en tilbagegang i perioden.

I alt har 55 kommuner oplevet en tilbagegang. Tallene er interessante, fordi kommunerne har oplevet et særligt hårdt år i 2022, hvor de både har været ramt af stigende udgifter på det specialiserede socialområde, store udgifter til ukrainske flygtninge og i slutningen af året en ekstraordinær høj inflation. Derudover fik kommunerne i 2022 en historisk stor negativ midtvejsregulering, som også belastede likviditeten.

I den mere positive ende, så er der også kommuner, der vækster så meget, at faldet i likviditeten er midlertidig, fordi man har brugt så meget ekstra på anlæg for at kunne følge med befolkningsudviklingen.

(Artikel fortsætter under kort)

Likviditeten fratrukket kassekredit i 2022

Der er store forskelle på, hvor meget likviditet pr. borger der er i kommunerne. 75 kommuner ligger således under gennemsnittet på 10.396 kr. pr. borger.

Der er fire særligt likviditetstunge kommuner, som gør uligheden målt på likviditet særlig stor. Det er Københavns Kommune med 27.814 kr. pr. borger, Ærø Kommune med 23.808, Læsø med 22.324 og Gladsaxe Kommune med 20.623.

I den modsatte ende er Lolland Kommune med 1.412 kr. pr. borger, Vordingborg Kommune med 2.400 kr. og Faxe Kommune med 2.481 kr.