Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde Kommune, frygter at velfærden bliver mindre de kommende år, fordi der er behov for at rette op på likviditeten.

Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde Kommune, frygter at velfærden bliver mindre de kommende år, fordi der er behov for at rette op på likviditeten. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Disse kommuner har likviditet på under 5.000 kroner

18 kommuner har en likviditet på under 5.000 kroner pr. borger ved udgangen af 2022. Men der er stor forskel på, hvordan kommunernes kassebeholdning er havnet så langt nede

Udgivet: 09/03/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

18 kommuner havde ved udgangen af 2022 en likviditet fratrukket kassekredit på under 5.000 kr. pr. borger. Det tal var 14 i 2021. Det viser nye tal fra Indenrigsministeriets nøgletal.

Bortset fra fire af de 18 kommuner, så har kommunerne oplevet et fald i likviditeten i 2022 - for syv af kommunerne er faldet endda over 1.000 kroner. Dermed har fjorten af kommunerne med en likviditet under 5.000 kroner fået større likviditetsproblemer i 2022.

Blandt alle kommuner i Danmark, står 55 kommuner med en lavere likviditet ved udgangen af 2022, end de gjorde året før.

Opgørelsen er værd at holde øje med, da det kan give anledning til bemærkninger fra Indenrigsministeriet, hvis en kommune kommer helt ned på under 1.000 kr.

De syv kommuner, som har oplevet det største fald fra 2021 til 2022, hvor de ligger under 5.000 kr. pr. borger er Høje-Taastrup, Slagelse, Kerteminde, Faxe, Albertslund, Vordingborg og Hjørring kommuner.

Der er stor forskel på, hvad kommunerne er ramt af, siden de har landets laveste likviditet.

Lav kassebeholdning vil betyde velfærdsforringelser

Kerteminde og Hjørring Kommune er de kommuner med størst fald i likviditeten fra 2021 til 2022 i gruppen af kommuner, som nu har en likviditet under 5.000 kr. pr. indbygger.

"Det er rigtigt, at vi er kommet for langt ned," siger Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde Kommune og begynder at forklare årsagen til det lave likviditetsniveau:

"På driften har vi et merforbrug på over 30 millioner kroner. De havde vi ikke budgetteret med i 2022. Nogle af pengene skyldes, at der er kommet flere borgere at tage sig af. Det er både flere ældre, på det specialiserede socialområde og langt flere børn. Så er der også mere elforbrug."

Borgmesteren tilføjer dog, at faldet i likviditeten ser mere dramatisk ud, end det er. I 2021 var tallet kunstigt højt, fordi man valgte at udskyde nogle anlægsprojekter til 2022. Kerteminde Kommune vil rette op på tallene, og man vil allerede fra 2023 understrege, at man ikke længere må gå over budget. Det vil dog få konsekvenser for borgerene.

Vil det betyde velfærds- og serviceforringelser de kommende år?

"Det vil det jo gøre," siger Kasper Ejsing Olesen.

I Hjørring Kommune vil man de kommende år komme endnu længere ned i likviditet, forklarer borgmesteren. Her gik man fra 6.361 kr. pr. borger i 2021 til 4.854 i 2022.

"Jeg kan hilse og sige, at den bliver endnu lavere. For det budget, vi har vedtaget - vi kører med fireårige budgetter - der er målsætningen ikke at komme under 2.000 kroner per borger," siger Søren Smalbro (V), der er borgmester i Hjørring Kommune.

Forklaringen i Hjørring skal ligeledes findes i stigende udgifter til demografi og energipriser.

Vækstboom giver midlertidig lav kassebeholdning

Selvom kommuner som Albertslund og Høje-Taastrup er kommet under 5.000 kr. pr. borger i likviditet, så holder det ikke borgmestrene vågne om natten. Tværtimod.

"Det er en helt bevidst og planlagt investeringsstrategi i nye anlæg, der gør, at vi falder fra 2021 til 2022. Vi er jo den kommune i landet, der vækster mest procentuelt," forklarer Kurt Scheelsbeck (K), der er fungerende borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Borgmesteren frygter ikke, at kommunen vil blive liggende på det niveau eller falde yderligere de kommende år. Deres byudviklingsprojekter går nemlig over stok og sten.

"De går jo bedre og hurtigere, end vi havde forudset. I det ene ved Hedehusene er der flyttet mere end 3.500 borgere ind. Så det er mere end halvdelen af dem, der ender med at bo der inden for de kommende tre til fire år. Vi tiltrækker ressourcestærke borgere, der har en højere gennemsnitlig indkomst end borgerne i Høje-Taastrup ellers har som gennemsnit," siger Kurt Scheelsbeck og understreger, at skatteindtægterne derfor vil stige, så kommunekassen igen kan fyldes op.

"Vi kan sådan set ikke få armene ned".

I Albertslund Kommune skyldes det også planlagte anlægsinvesteringer, fordi de forventer vækst de kommende år. Derudover har kommunen haft en overskridelse af budgettet for 2022. Men byrådet har lagt en plan for at rette op budgetterne de kommende år, så borgmesteren regner heller ikke med, at likviditeten vil falde yderligere.

"Vi har gjort det i kommunalbestyrelsen, at vi har vedtaget nogle omfattende besparelser i 2023 på 50 millioner kroner og 80 millioner i 2024," siger Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund Kommune.

Udviklingen i de 18 kommuner med laveste likviditet i 2022 kan ses i nedenstående tabel.

Sidst opdateret: 09/03/2023 - 13:20

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Likviditet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]