Med de nyeste folketal kender vi nu det endelige resultat af, hvordan de i alt 1,76 milliarder kroner fra kriteriet for faldende folketal skal fordeles i meddelelsen om tilskud og udligning for 2024.

18 kommuner får samlet set 45,6 mio. kr. mindre i udligning i 2024, mens de resterende 18 kommuner til gengæld får 103,4 mio. kr. mere i udligning, end de gjorde i 2023.

Især Lemvig og Lolland kommuner bliver hårdt ramt af ændringerne i folketallet. Lemvig står til at få 8,6 millioner kroner mindre i udligning for 2024, mens tallet for Lolland er 6,9 millioner kroner.

I den positive ende kan Vordingborg Kommune se frem til 17,2 mio. kr. mere fra kriteriet, og Esbjerg står til 14,3 mio. kr. mere.

Selvom folketallene er endelige, så vil de konkrete beløb, som hver kommune modtager i udligning i 2024 afhænge af kommunernes samlede udgiftsbehov i 2024, som dels er et resultat af økonomiforhandlingerne, dels et resultat af DUT, PL og andre tekniske fremskrivninger. Derfor vil der være en vis forskel til det endelige udligningsbeløb.

I beregningen her har vi fremskrevet det samlede udgiftsbehov med 3,5 procent, som er KL's aktuelle skøn for udviklingen i kommunernes PL fra 2023 til 2024.

Grunden til, at flere kommuner taber på kriteriet, er primært, at antallet af kriteriehits er steget. Det betyder helt enkelt, at flere kommuner indgår i kriteriet med en højere værdi som følge af, at flere har fald i folketallet ifølge definitionen i kriteriet.

Dermed skal de kommuner, der normalvis har ligget alene med høje værdier dele med flere kommuner, som nu også indgår med høje værdier. Omvendt vinder de kommuner, som nu har højere tal.

Som følge af det højere antal kriteriehits er enhedsværdien, altså hvor mange penge man modtager i udligning fra hvert kriteriehit, faldet.

I 2024 ser enhedsværdien pr. kriteriehit ud til at falde fra 82.263 kroner til 77.056 kroner.

Selve beregningerne kan du læse om nederst i artiklen.

Ganske opsigtsvækkende er der ingen kommuner, der falder ind eller ud af kriteriet i 2024. De seneste år er flere kommuner kommet ind i kriteriet som følge af, at flere har faldende folketal, men i år er alle 36 kommuner i kriteriet altså gengangere fra 2023.

Det skyldes blandt andet, at flere kommuner i 2022 havde en stigning i folketallet eller et mindre fald end vanligt på grund af tilgangen af ukrainske flygtninge.

Se i kortet herunder, hvordan tilskuddet fra kriteriet for faldende folketal udvikler sig i din kommune fra 2023 til 2024.

(Forklaring på beregninger kan ses under kortet)

FAKTA - Sådan har vi gjort:

I Indenrigsministeriets meddelelse om tilskud og udligning for 2023 (MTU), kalder man kriteriet "nedgang i befolkningstallet". Her beskriver man på side 48, hvordan man udregner dette kriterie.

"Kriteriet er et gennemsnit af de seneste tre år opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbygger mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Nedgangen i befolkningstallet opgøres i hvert af de tre år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år, som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode. De tre år svarer til tilskudsåret 2023 samt de to foregående år. Nedgangen i befolkningstallet for tilskudsåret 2023 opgøres på baggrund af befolkningstallet i perioden 2017-2022, samt perioderne 2016-2021 og 2015-2020 i beregningen i befolkningstilbagegangen i de to foregående år."

Det betyder, at man først ser på, hvilke tre "nedgangsår", der er tale om. Det vil sige 2023, 2022 og 2021. De seneste tal, man har er nemlig 1. januar 2023. Dernæst beregner man for hvert af de tre år de fem forudgående års ændringer i befolkningstallet. For 2023 er det forskellen fra 2018 til 2023. Men man lægger kun de år sammen, hvor der rent faktisk har været en nedgang. Det vil sige, man opgør dem hver for sig på ændringer i folketal fra henholdsvis:

1) 2018 til 2019.

2) 2019 til 2020

3) 2020 til 2021

4) 2021 til 2022

5) 2022 til 2023

For at beregne kriterieværdien for 2023, tager man kun de år, der har været et fald og lægger dem sammen. Det gælder dog kun, hvis der samlet set i hele den fem-årige periode har været et fald i folketallet. Det samme gør man så for 2022, hvor det er 2017-2022 og for 2021, hvor det er 2016-2021. Det vil sige tre nedgangsår.

For at beregne kriterieværdien for 2024, tager man så de tre nedgangsår og deler med tre. Det giver hver kommunes antal kriteriehit i 2024. Det tal ganger man med enhedsværdien pr. kriteriehit. Til sidst ganger man med udligningsgraden på 0,95 (jf. MTU) for at få hver kommunes tilskud fra kriteriet for faldende folketal.

Enhedsværdien pr. kriteriehit er beregnet ved at tage det samlede antal kriteriehits og dividere med det samlede udligningsbeløb, der går til kriteriet for faldende folketal. Det tal er beregnet ved at tage 0,62 procent af de samlede aldersbetingede udgiftsbehov. Det tal kender vi i sagens natur ikke for 2024, så vi har derfor fremskrevet det aldersbetingede udgiftsbehov for udligningen i 2023 med 3,5 procent, som ifølge KL er den forventede PL fra 2023 til 2024.

Derfor vil der i meddelelsen om tilskud og udligning for 2024 være forskel på det beløb man modtager fra kriteriet, og det beløb der fremgår af ovenstående artikel. Hvis det samlede beløb bliver mindre, bliver gevinsterne mindre og tabene større, og hvis det samlede beløb bliver større, så vil gevinsterne ligeledes blive større, mens tabene vil blive mindre.

Forskellen vil dog alene afhænge af den endelige størrelse på det aldersbestemte udgiftsbehov.

Til sidst trækkes tallet for 2024 fra beregningen for 2023, hvilket giver forskellen i, hvad kommunerne modtager i 2024 i udligning fra kriteriet for nedgang i folketal sammenlignet med 2023.