Det er muligt for kommunerne at spare 350 mio. kr. om året på integrationsindsatser og samtidig overholde loven. Beløbet er dog behæftet med betydelig usikkerhed. Det fremgår af folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

"I forbindelse med kortlægningen har de deltagende kommuner samlet set indberettet bruttoudgifter på ca. 318 mio. kr. fra regnskabet for 2019 (2022-pl) til ikke lovpligtige integrationsindsatser. Opregnet til hele landet svarer det til ca. 350 mio. kr. (2022-pl). Det bemærkes, at udgiftsestimatet er behæftet med en betydelig usikkerhed," skriver Kaare Dybvad Bek som svar til spørgeren Mette Thiesen (DF).

Det betyder i praksis, at kommunerne har en række "kan-opgaver" på integrationsområdet, som de ikke er forpligtiget til at udføre. Det kan derfor blive en del af de områder, som kommunerne vil finkæmme i den kommende tid, hvor de fleste kommuner føler sig presset økonomisk, og hvor regeringen har spillet ud med, at de godt kan forvente en stram økonomiaftale for 2024.

Den potentielle besparelse er interessant, fordi der i øjeblikket er kommuner, der er begyndt at se på "kan-opgaver" inden for forebyggende indsatser på socialområdet. Det er for eksempel medført nulvækst på det specialiserede socialområde i Nyborg Kommune. Det har NB-Social tidligere afdækket.

Ministeren henviser til en kortlægning, som er foretaget i samarbejde med KL, hvor 80 kommuner har deltaget. Kortlægningen var en aftale, som KL og regeringen havde aftalt at få lavet i forbindelse med økonomiaftalen for 2022.

Det skal dog bemærkes, at kommunerne i praksis ikke nødvendigvis kan spare alle 350 mio. kr. Det skyldes blandt andet, at der i folketingssvaret står, at en del af indsatserne er finansieret med private initiativer som "private fonde og lignende."

Derudover kan de konkrete kommuner have skønnet, at der er integrationsindsatser, som ikke er lovpligtige, der sparer kommunen penge på den lange bane. For eksempel, hvis de har succes med nogle indsatser, som får udlændinge i arbejde.

Kommunerne kan også have indberettet og skønnet forskelligt i kortlægningen, hvilket også vil give en usikkerhed. Men det ændrer ikke på, at der er en række kan-opgaver, som kommunerne selv har indført i form af ikke lovpligtige integrationsindsatser.