Der er meget langt hjem, og det er ikke løst i morgen, hvis kommunerne skal sørge for mere nær sundhed, når det kommer til kronikere.

Det fortalte professor i sundhed til NB-Økonomi til en sundhedskonference, der fandt sted i går, onsdag, i København.

I anledning af offentliggørelsen af syv nye principper - som KL (Kommunernes Landsforening) sammen med de to patientforeninger Gigtforeningen og Hjerteforeningen har udarbejdet - fandt sundhedskonferencen sted:

Tanken med de syv nye principper er, at den nære sundhed skal fokusere mere på forebyggelse frem for hospitaloperationer og genindlæggelser. 30 kommuner er allerede i gang, men nu vil de tre nye samarbejdsparter have resten af kommunerne med.

Der er milliarder at hente, kronikere vil hellere genoptræne lokalt frem for at skulle igennem operationer, og politikerne har længe talt om at styrke den nære sundhed for netop kronikere. Men det er lettere sagt end gjort.

"Der er meget lang vej hjem. Det her er ikke løst i morgen," understreger Jakob Kjellberg, der er sundhedsprofessor hos VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

Det blev nævnt flere gange til konferencen, hvor mange fra sundhedssektoren deltog, at implementeringen og incitamentsstrukturen ikke var på plads. "Hvem har den?", blev der flere gange spurgt på scenen. Det vil sige, hvem har ansvaret for at tage arbejdet videre.

Selvom flere sådan set gerne ville tage den på sig, forblev det uklart, hvad næste skridt nu skal være. Det vil sige, hvem tager endegyldigt ejerskab for det, går i front og sørger for, at det bliver implementeret.

Men Jakob Kjellberg er stadigvæk optimistisk og bakker arbejdet op, som de tre partnere har lavet. Han mener også, det er realistisk at få gennemført, og at SVM-regeringen kan få det i mål.

"Jeg er jo ikke spåmand. Men jeg er positivist. Jeg tror på, at vi klarer det som velfærdsstat. Det synes jeg også, at der er en track record på, at velfærdsstaten faktisk evner at omforme sig, når den skal," siger Jakob Kjellberg.

Ressourceforbruget er ikke på plads

Grundlæggende manglede der efter konferencen svar på, hvem der skal implementere det, hvordan skal det implementeres, og hvem der skal betale for den proces. Man kan jo godt sige til de resterende kommuner, at de skal gøre det, men hvis de allerede føler sig presset på økonomien og ressourcerne, vil de så få det gjort i praksis på egen hånd?

Den problemstilling anerkender Michael Fenger, som er KL's næstformand i Sundheds- og Ældreudvalget samt konservativ borgmester i Gentofte Kommune. Men man bliver nødt til at vise kommunerne, hvad der er bedst for borgerne, siger han til NB-Økonomi.

"Grunden til, at vi jo starter med at kigge på hele kunderejsen, og hvad der er det mest effektive, og hvad man kan gøre bedst, det er jo, at det skal være klart for os i kommunerne, hvad der bør være bedst," siger Michael Fenger. "Så må vi jo bagefter tage diskussionen om ressourceallokeringen, og hvem der skal have hvad og incitamentssystemer."

Jakob Kjellberg forklarer også, at arbejdsfordelingen, med hvem der skal gøre hvad, ikke er på plads. Det vil sige, hvad skal regionerne tage sig af, og hvad skal kommunerne. Her har han store forhåbninger til den strukturkommission, som SVM-regeringen har lovet at nedsætte.

"Der skal jo nedsættes en strukturkommission inden udgangen af dette kvartal. I min bog er det et succeskriterium, at der kommer noget ud af det," siger Jakob Kjellberg.

Michael Fenger vil også godt slå fast, at det ikke er noget, der klares med en snuptagsløsning. Det handler om at ændre hele den måde, vi i Danmark har tænkt sundhed på de seneste 50 år.

"Jeg tror, den nye virkelig store forandring i hele den måde, vi tænker på, er, at forebyggelse bliver meget meget vigtigere fremover," siger Michael Fenger.

"Vi har brugt 50 år på, at alt skal klares på hospitalet. Nu skal vi nok prøve at vende vores mindset, så vi siger, at alt det, der overhovedet er muligt skal klares hjemme eller lokalt.

Når man begynder at tænke det igennem, så er det jo en voldsom forandring af den måde, vi arbejder på, fordi det er jo også her, hvor borgernes adfærd og kommunernes adfærd skal ændres."

Alle oplægsholdere på konferencen var enige om, hvilken vej, man skulle gå. At forebyggelse med fokus på genoptræning og vægttab var vejen frem for både gigt- og hjertepatienter. Det var uanset, om det var forskere, politikere, patient- eller lægeforeninger.

Tilbage står dog stadigvæk, at en strukturkommission skal sættes i gang og afsluttes. Der skal være politisk flertal på Christiansborg for at vedtage kommissionens anbefalinger, som gerne skal række ind i kommende valgperiode. Og det er uklart, om kommunerne skal have finansiering via økonomiaftaler eller finanslovene, eller de skal finde midlerne og tiden i eget budget.