Martin Damm hilser på demonstrantenterne fra landets MED-udvalg inden årets kommunale topmøde.

Martin Damm hilser på demonstrantenterne fra landets MED-udvalg inden årets kommunale topmøde. - Foto: Arne Ullum / NB-Medier

KL-formand: Flere og flere deler KL's krav om reformer af velfærden

KL-formand vil ikke tage æren for det, men glæder sig over at flere og flere både debattører og politikere nu deler KL's krav om reformer af de store velfærdsområder. Delegeretmøde vil vise, hvor partierne og regeringen står.

Udgivet: 21/03/2024

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Når 1500 kommunale topfolk i dag samles til kommunalt topmøde i Aalborg, så kan de ifølge KL-formand glæde sig over, at støtten til KL's krav om reformer af de store velfærdsområder er vokset markant, siden KL lancerede kravet for fem-seks år siden og for alvor satte satte turbo på en række analyser for to år siden.

"Vi stod ret alene med analysen af, at man faktisk skulle gøre noget i dansk politik. Nu er der jo rigtig mange forskere og politikere og alt muligt, der deler vores analyse af, at hvis vi skal bringe vores velfærdssamfund sådan nogenlunde helskindet videre, så skal der træffes nogle beslutninger" siger Martin Damm. Han er dog tilbageholdende med at tilskrive KL æren for det skifte.

"Man skal passe på med at sige, at det er os, der gjorde det hele. For der er mange, der har grebet bolden. Og hjulpet med. Men det var da rigtigt, at vi satte retningen på et tidspunkt, hvor der ikke var mange andre, som tog det standpunkt."

Damm vil holde øje med, hvad parterne siger

På spørgsmålet om, hvad Martin Damm er mest spændt på ved det kommende topmøde, så vil han især lytte til, hvad partilederne siger om behovet for store reformer af velfærden.

"Det bliver jo spændende at høre alle partilederne; er de der? Er de stoppet med at hoppe med på den der med at love befolkningen guld og grønne skove velvidende, at det ikke er det, som samfundet kan levere. Har de erkendt, at det simpelthen er skørt at udstede så mange løfter," siger KL-formanden og peger på tidligere løfter om eksempelvis 1.000 flere sygeplejersker, selvom de ikke var der. Eller løftet om gratis tandpleje til alle unge under 22 år, selvom kommunerne slet ikke havde så mange tandlæger, siger Damm, der anerkender, at regeringen er blevet bedre til at give mere realistiske bud på, hvilken velfærd borgerne kan forvente.

KL forventer, at penge og forventninger stemmer

KL har en aftale med regeringen om, at man sammen skal begrænse bureaukratiet og stoppe væksten på det specialiserede socialområde. Og Martin Damm er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen skal være, hvis regeringen ikke lever op til de aftaler.

"Altså, det vil jo være den naturlige konsekvens af det, at så må de finde nogle flere penge. Men jeg tror også, at regeringen har en meget stor interesse i at levere på denne her dagsorden," siger han.¨

Sidst opdateret: 21/03/2024 - 10:54

Emner: KL - Kommunernes Landsforening

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]