Der kan være gode nyheder i vente, hvis man er optimistisk for 2023. De økonomiske vismænds efterårsprognose for det kommende år, kan nemlig vise sig at være for pessimistisk.

I efteråret 2022 skønnede vismændene fra Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) i deres halvårlige rapport, at der ville komme et betydeligt fald i beskæftigelsen på mere end 100.000 personer i løbet af 2023.

Men det tal kan vise sig at være for højt, siger Carl-Johan Dalgaard, der er overvismand hos DØRS og økonomiprofessor på Københavns Universitet, til NB-Økonomi.

"Hvis vi nu har taget fejl i forhold til, hvor det strukturelle beskæftigelsesniveau ligger. Det vil sige, at det strukturelle beskæftigelsesniveau i virkeligheden ligger højere, end det vi lægger til grund i vores analyse, så vil det alt andet lige trække i retning af et mindre beskæftigelsesfald

Man kan ikke sige med sikkerhed, om det strukturelle beskæftigelsesniveau i virkeligheden ligger højere oppe. Men under coronaen er der rigtig mange, der er trukket ud på arbejdsmarkedet, og der er tilmed kommet en stor tilgang af arbejdskraft udefra, fortæller Carl-Johan Dalgaard.

"Så “coronachokket” kan godt have flyttet det strukturelle beskæftigelsesniveau opad. Helt lavpraktisk, hvis man formår at få folk ud på arbejdsmarkedet, som tidligere ikke var det, så kan det godt bide sig lidt fast. På samme måde som hvis folk bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet," siger han. "Det betyder, at hvis vi i oktober havde vurderet en højere strukturel beskæftigelse, så ville vores forventning til beskæftigelsesfaldet også være mindre end 100.000."

Det er værd at bemærke, at et fald i 100.000 i beskæftigelse ikke er lig med 100.000 arbejdsløse. En del af dem kan være gået på pension, flyttet til udlandet eller noget helt tredje. Men en del af dem vil alt andet lige være fyringer, hvor folk ender i ledighedskøen.

Forstå baggrunden for prognosen

Nedenfor ses en graf fra efterårsrapporten fra 2022. Her viser den grønne graf, hvordan man regner med, at det strukturelle beskæftigelsesniveau ligger. Det vil sige det niveau, man regner med er normalt for økonomien i Danmark.

(Artikel fortsætter under graf)

Men den faktiske beskæftigelse er under coronaen vokset betragteligt, og det er fortsat op efterfølgende. Det ses med den røde graf. En økonom - forklarer Carl-Johan Dalgaard - vil i en prognose regne med, at beskæftigelsen over tid vil komme tilbage til det såkaldte normale niveau, som er den strukturelle beskæftigelse. Den strukturelle beskæftigelse tager således ikke hensyn til høj- og lavkonjunktur.

Økonomer regner derfor med, at den røde graf under alle omstændigheder vil ramme den grønne over tid. At den røde stiplede linje kommer så kraftigt tilbage i prognosen er et udtryk for det, som vi oplever i økonomien lige nu som for eksempel den stigende inflation og deraf rentestigninger. Mange økonomer regner med, at man globalt set er på vej ind i en recession. Det vil i værste fald betyde et hurtigere fald i beskæftigelsen.

Kunne der være andre ting, der kunne påvirke?

"En anden parameter er selvfølgelig, hvor hurtigt konjunkturerne normaliseres. Så vil det heller ikke slå igennem med den hastighed, som vi har antaget," tilføjer Carl-Johan Dalgaard.

Det ligger i tråd med, hvad den tidligere overvismand Michael Svarer forklarede NB-Økonomi tilbage i november 2022. Her kunne man se en begyndende optimisme i økonomien, hvor BNP fortsatte med at vokse og inflationen faldt en smule. Derudover voksede ledigheden kun meget beskedent, og gaspriserne begyndte at falde. Dette scenarie er kun fortsat ind i december.

Kan også gå den anden vej

Der er dog også et mere pessimistisk scenarie, som overvismand Dalgaard bestemt ikke vil udelukke endnu.

Det er, at det kan blive værre end faldet på de 100.000 i beskæftigelse.

"Det, der kan trække i den anden retning, er, hvis vi ser et forventningsskift hos husholdningerne, som sætter sig i højere lønkrav og dermed sætter gang i en pris- og lønspiral, som er med til at forlænge tilstanden af høj inflation i forhold til normalen på to procent. Det vil sige, at man får

forlænget perioden med høj inflation," siger han.

I det tilfælde, kan det nemlig betyde, at Den Europæiske Centralbank beslutter at træde hårdere på bremsen og hæver renten yderligere, fordi den er forpligtet til at bringe inflationen nede, uddyber Carl-Johan Dalgaard.

"Det vil betyde et større fald i beskæftigelsen, siden rentestigninger dæmper efterspørgslen."

Alt i alt holder overvismanden og DØRS dog fast i den oprindelige prognose fra efteråret 2022 lidt endnu. Men til maj kommer der en forårsprognose, hvor vismændene kan ende med at opdatere til et andet scenarie.