Nye tal for BNP og beskæftigelse for tredje kvartal viser en stigning på henholdsvis 0,5 og 0,1 procent. Kan man få styr inflationen, giver det håb for, at Danmark helt kan undgå en recession. Det fortæller økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer til NB-Økonomi.

"Jeg synes, der er et forsigtigt håb. Dansk økonomi kører på et meget, meget højt niveau. Vi har den højeste beskæftigelse, end vi nogensinde har haft. Selv hvis der er en lille tilbagegang, så er det ikke sådan, at dansk økonomi er kastet ud i en krise. Så er det mere en korrektion på et meget højt niveau," siger Michael Svarer.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Danmarks Statistik har offentliggjort BNP-indikatoren for tredje kvartal 2022.

Men økonomien er stadigvæk meget usikker. Meget afhænger af gas- og energipriser. Vi går en koldere tid i møde, og her vides det ikke, om energipriserne igen vil stige. De er faldet på nuværende tidspunkt, fordi man blandt andet har fyldt gaslagrene op, og vejret har været mildere end normalt på denne årstid.

"Energipriserne er jo faldet meget kraftigt på det seneste. Spørgsmålet er, om det bliver ved. De fleste tror, at når det bliver koldere, og man begynder at bruge af gaslagrene, så vil energi- og elpriserne begynde at stige igen. Men det er klart, at hvis vi har et meget lave priser gennem hele vinteren, så er det jo en hel anden situation," forklarer Michael Svarer.

(Artikel fortsætter under graf).

DØRS' prognose bliver ikke nødvendigvis til noget

Ifølge Michael Svarer kan de negative tal, vi har set med stigende inflation og prisstigninger godt ende med at være en kort parentes, som allerede er på vej i bedring. Mange økonomer havde forventet, at man allerede kunne se en afmatning i BNP'en, således at man reelt så en lavere vækst på nuværende tidspunkt.

Men hvis den positive udvikling fortsætter, så vil DØRS (Det Økonomiske Råds Sekretariat) prognose om 100.000 færre i beskæftigelse frem mod 2024 ikke blive til noget. Prognosen blev fremlagt i deres efterårsrapport i oktober. Det fortæller Michael Svarer. Han understreger dog, at vi formentlig ikke kan undgå en lavere vækst, end vi ser på nuværende tidspunkt.

"Jeg tror ikke, at det ændrer på, at vi vil se ind i en periode med meget, meget lav vækst og formentlig også en aftagende beskæftigelse. Men det er klart, at det er svært at sige, hvor stort det bliver. Jeg er ikke sikker på, at det går så galt som 100.000. Men det er klart, det kan sagtens ske," siger han. "Men jeg tror, der kommer en vækstpause nu, så må vi se, hvor stor den bliver."

Overenskomstforhandlinger til foråret kan presse inflationen op

Den kommende tid gælder det ifølge Michael Svarer at få styr på inflationen. Her med særligt fokus på energipriserne. Går det godt med inflationen, så kan ECB holde renterne i ro, og det vil alt andet lige sprede sig positivt.

"Hvis der kommer nogenlunde styr på inflationen hurtigt, så kan centralbankerne holde igen med rentestigningerne, og så vil det give noget ro til boligmarkedet, og det gør, at folk bliver mere optimistiske. Så kan tingene finde et mere naturligt leje igen. Det mener jeg ikke er urealistisk, at det sker," siger Michael Svarer.

Men økonomiprofessoren vil også holde øje med de kommende overenskomstforhandlinger. For store lønstigninger kan puste mere til inflationen end nødvendigt, især hvis inflationen faktisk er på vej ned. Det er blandt andet den logik, som ligger til grund for DØRS' prognose, forklarer han.

"Det, der ligger bag vismændenes prognose, er, at vi kører på et meget højt niveau nu, og der vil man have en tendens til højere lønstigninger. De højere lønstigninger de sætter sig i højere priser og faldende konkurrenceevne og presse efterspørgslen ned," siger Michael Svarer.

"Men nu må vi se, hvordan overenskomstforhandlingerne vil forløbe over foråret, om vi kommer til at se kraftige lønstigninger? Eller bliver de nogenlunde modereret i forhold til, hvad inflationsforventningerne er i 2023 og 2024."