I dag klokken 08.00 sluttede diskussion om, hvor meget kommunerne har tabt på midtvejsreguleringen af servicerammen, som i juni var baseret på et fejlagtigt inflationsskøn fra Finansministeriet.

Nettoprisindekset steg med 7,7 procent i 2022. Det er 2,5 procentpoint mere end de 5,2 procent, som var det skøn PL-reguleringen af kommunernes servicerammer tog udgangspunkt i, da KL og regeringen aftalte midtvejsreguleringen ved økonomiforhandlingerne i juni måned.

Selvom Finansministeriet ikke har udregnet den præcise effekt for kommunerne, så viser tidligere udregninger fra Kommunernes Landsforening KL, at kommunerne mister cirka 660 millioner kroner for hver procent nettoprisindekset er undervurderet.

Med en fejlmargin på historisk høje 2,5 procentpoint, så peger alt på et samlet tab på 1,65 milliarder kroner for kommunerne under et.

Tabet er varigt, fordi fastsættelsen af servicerammen for 2023 og de kommende år tager udgangspunkt i den serviceramme for 2022, som blev resultatet efter midtvejsreguleringen i juni 2022.

Det er fortsat uvist i hvilket omfang det lykkedes kommunerne at spare de 1,65 milliard kroner i 2022-regnskabet, og hvor stor en del af besparelsen som var engangsbesparelser, som skal hentes hjem i 2023 gennem varige besparelser.

En lang række kommuner er i øjeblikket i gang med at åbne budgettet for 2023 for at hente den manglende PL-regulering. For en gennemsnitlig kommune udgør den manglende PL-regulering cirka 17 millioner kroner.