Kommunerne får igen have ny minister, når den erfarne Venstrepolitiker Sophie Løhde nu overtager Indenrigsministeriet fra socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen, som dermed kun nåede at sidde på posten i godt et halvt år.

Selvom Rabjerg Madsen hurtigt fik stor respekt blandt kommunerne og håndterede området med sikker hånd, så vil mange i kommunerne nok notere sig, at området med Sophie Løhde rykker fra en juniorminister til en seniorminister.

Selvom det nye ministerium hedder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, så må kommunerne nok indstille sig på, at kommunerne reelt bliver det sekundære ben i det nye Sundheds- og Indenrigsministerium, ligesom de fleste nok vil mene, at sundheden står Sophie Løhde nærmest trods hendes solide kommunale og regionale erfaring.

Det ligger allerede nu fast, at Løhde bliver den centrale minister i alle de reformer, som regeringen har på tegnebrættet på sundhedsområdet. En stor del af løfterne om afbureaukratisering kommer derimod formentligt til at blive styret fra de enkelte ressortministre.

Smerteligt farvel til Sophus Garfiel

En markant konsekvens af ressortændringen er med en vis sandsynlighed, at kommunerne ikke længere skal arbejde sammen med departementschef Sophus Garfiel, der i særklasse er den departementschef, som har den tungeste viden og erfaring med kommunerne.

Garfiel har således - bortset fra en kort afstikker til undervisningsministeriet - arbejdet med det kommunale område, siden han i 2005 blev departementsråd i Statsministeriet og i 2011 blev departementschef i det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium under Margrethe Vestager.

Mange borgmestre og kommunaldirektører omtaler Garfiel positivt og med repekt, fordi han både er vidende, skarp og imødekommende.

Nu skal de i stedet måske til at arbejde sammen med sundhedsministeriets hidtidige departementschef Svend Særkjær, der modsat Garfiel har hele sin erfaring fra sundhedsområdet og ingen direkte erfaring med kommunerne.

Tørre tårer over Krags fald

Til gengæld vil Astrids Krags exit fra ministerkontorene i bedste fald udløse tørre tårer i den kommunale verden. Baggrunden for Krags helt usædvanligt lave popularitet blandt borgmestre af alle partifarver er, at hun igen og igen har udstedt store velfærdsløfter på det kommunale område samtidig med at regeringen har afvist at bevilge de nødvendige penge i økonomiforhandlingerne.

Helt galt gik det ved det kommunale økonomitopmøde, KØF, i 2020, hvor Astrid Krag skosede borgmestrene for at prioritere stordriftsfordele på ældreområdet i stedet for at prioritere de små plejehjem.

Vil holde et vågent øje med Rosenkrantz-Theil i Socialministeriet

Begejstringen i den kommunale verden over at få en ny socialminister kølnes dog af, at det er Pernille Rosenkrantz-Theil, som overtager efter Astrid Krag.

På samme måde som Krag har Rosenkrantz-Theil ofte udstedt dyre løfter på kommunernes regning uden at sikre de nødvendige bevillinger.

Ministeren gik åbenlyst over stregen, da hun i forbindelse med ankomsten af de mange ukrainske flygtningebørn udstedte løfter om, at de mange flygtningebørn ikke ville påvirke servicen for nogen af de eksisterende børn og daginstitutioner og skoler.

Derefter toppede hun udmeldingen ved dels at understrege, at “vi tilstræber naturligvis den højeste standard” for de nye modtageklasser.

I løbet af få dage var ministeren banket på plads af finansministeren, men der er ingen tvivl om, at kommunerne vil vogte over den nye socialminister. I det øjeblik hun udsteder den slags velfærdsløfter vil kommunerne givetvis hugge til og bede både finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) gribe ind - eller bevilge de nødvendige penge.

Selvom den nye ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne kommer ind i ministerkontoret uden erfaring fra Folketinget, så vil mange i den kommunale verden hæfte sig ved, at hun kommer direkte fra et job som familie- og rådgivningschef i Viborg Kommune.

Det er værd at bemærke, at Mette Kierkegaard skal køre den nye ældrelov igennem. Den lov er tænkt som modellen for en række andre områder. I den sammenhæng kan det være guld værd for kommunerne at have en minister, som ud fra praktisk erfaring forstår, hvordan statslig styring og lovgivning spiller sammen med virkeligheden i en kommune.

Beskæftigelsesminister med erfaring fra fagbevægelsen

En anden vigtig ministerudnævnelse for kommunerne er Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har sin arbejdserfaring i fagbevægelsen præcis som sin forgænger Peter Hummelgaard (S).

En del af yderkommunerne vil formentligt begræde, at de både mister Christian Rabjerg Madsen som minister, og at Venstres ansete kommunalordfører Anni Matthiesen ikke er på ministerlisten.

Fakta: Her er ministerlisten

* Statsminister: Mette Frederiksen (S).

* Vicestatsminister og forsvarsminister: Jakob Ellemann-Jensen (V).

* Udenrigsminister: Lars Løkke Rasmussen (M).

* Finansminister: Nicolai Wammen (S).

* Økonomiminister: Troels Lund Poulsen (V).

* Indenrigs- og sundhedsminister: Sophie Løhde (V).

* Justitsminister: Peter Hummelgaard (S).

* Kulturminister: Jakob Engel-Schmidt (M).

* Erhvervsminister: Morten Bødskov (S).

* Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik: Dan Jørgensen (S).

* Miljøminister: Magnus Heunicke (S).

* Social- og boligminister: Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

* Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S).

* Børne- og undervisningsminister: Mattias Tesfaye (S).

* Udlændinge- og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S).

* Skatteminister: Jeppe Bruus (S).

* Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri: Jacob Jensen (V).

* Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde: Louise Schack Elholm (V).

* Transportminister: Thomas Danielsen (V).

* Uddannelses- og forskningsminister: Christina Egelund (M).

* Digitaliseringsminister og minister for ligestilling: Marie Bjerre (V).

* Ældreminister: Mette Kierkgaard (M).

* Klima-, energi- og forsyningsminister: Lars Aagaard (M).