Regeringen har netop offentliggjort lovkataloget for resten af folketingsåret frem til og med august i år. Herunder har vi samlet alle lovforslag, der i større eller mindre grad påvirker landets kommuner. Lovforslagene fremgår i deres fulde længde, som de står skrevet i lovkataloget, og er opdelt efter hvilken minister, der har ansvaret for loven.

Lovforslaget har til formål at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige og at give arbejdsløshedskasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed. Lovforslaget har endvidere til formål at permanentgøre lempelsen af uddannelsespålægget. Lovforslaget er en opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og arbejdsfællesskabet af løsgængere fra juni 2022.

Lovforslaget har til formål at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte børn og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts 2022. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, som vedrører reguleringen af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt regulering af det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning samt udskydelse af udtrækning til udviklingslisten) (Apr II)

Lovforslaget har til formål at forlænge de udvidede frihedsgrader, skolerne har haft de seneste par år. Det drejer sig for det første om at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning og for det andet at give mulighed for at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar fra Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 (Konsekvenser af 2030-planforløb og regeringens forslag til finanslov for 2023 m.v.) (Mar I)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026 (Mar I)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 (Aug II)

Ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Skabe rammerne for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, smidigere regler for etablering og drift af regionsklinikker, mulighed for særligt vederlag til læger i områder med lægemangel, samt regler om fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen) (Mar II)

Lovforslagets hovedformål er at skabe rammerne for en national kvalitetsplan for den videre kvalitetsudvikling af det nære sundhedsvæsen. Lovforslagets hovedformål er endvidere at understøtte bedre lægedækning ved at smidiggøre reglerne om regionernes etablering af egne almen medicinske klinikker, at gøre det muligt at fastsætte kriterier for fordelingen af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen og at sikre mulighed for et særligt vederlag til læger i områder med lægemangel. Derudover foreslås det at styrke muligheden for tværkommunalt samarbejde om visitation til ydelserne i hjemmesygeplejen og de kommunale akutfunktioner. Lovforslaget implementerer dele af aftalen om en sundhedsreform mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og arbejdsfællesskabet af løsgængere fra maj 2022 og skal også ses i sammenhæng med regeringens strukturkommission.

Ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter) (Mar II)

Lovforslaget har til formål at etablere en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter.

Ændring af vandsektorloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om vandforsyning m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Justeret økonomisk regulering af vandsektoren, styrkelse af takstkontrol m.v.) (Mar II)

Lovforslaget har til formål at justere den økonomiske regulering i vandsektoren, så den i fremtiden giver bedre incitamenter og mulighed for at investere hensigtsmæssigt og understøtter høj kvalitet i levering, høj miljøopfyldelse og lave priser til forbrugerne. Det gavner eksporten og sikrer danske forbrugere gode vilkår. Der er samtidig et betydeligt effektiviseringspotentiale i sektoren, som kan komme forbrugerne, virksomhederne og samfundet til gode. Med justeringen indføres bl.a. fleksible indtægtsrammer og en forrentningsramme samtidig med, at det økonomiske og kommunale tilsyn styrkes. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om justeret økonomisk regulering af vandsektoren mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra november 2018 og aftalen om spildevandsselskabers klimatilpasning mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra maj 2020.

Ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) (Apr II)

Lovforslaget er et følgelovforslag til en ny hovedlov om ejendomsskatter. Lovforslaget omfatter bl.a. tiltag, der skal overflytte opgaven om opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer til Skatteforvaltningen, indføre en model for afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne samt indføre regler om foreløbige vurderinger for opkrævning af ejendomsskatter i 2024 og 2025. Lovforslaget indeholder nødvendige forenklinger af vurderingerne for 2024 og 2025 med henblik på at understøtte den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger, og antallet af dommere i Landsskatteretten foreslås udvidet med fire. Lovforslaget er en opfølgning på forlig om tryghed om boligbeskatningen mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2017 og aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen mellem samme partier fra maj 2020.

Ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom) (Mar I)

Lovforslaget har til formål at sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp til mennesker med hastigt fremadskridende sygdomme, som f.eks. ALS, prion-sygdomme og Krabbes sygdom. Der er eksempler på, at personer med hastigt fremadskridende sygdomme har sagsbehandlingstider på op til et år, imens deres behov for hjælp hastigt ændrer sig. Hjælpen kommer altså ikke i tide. Hensigten med lovforslaget er derfor, at borgere i målgruppen kan få tildelt hjælp med det samme, når de ansøger om hjælp og støtte hos kommunen første gang. Lovforslaget er en opfølgning på beretningen til B 41 fra folketingsåret 2020-2021.

Ændring af lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) (Mar I)

Lovforslaget indeholder en ny bostøtteparagraf målrettet borgere, der udskrives fra § 110-boformer samt en præcisering af målgruppe og formål for § 110. Lovforslaget indeholder derudover bl.a. krav om handleplaner for borgere med ophold på § 110 samt en kommunal udskrivningskompetence fra § 110 – under en række forudsætninger. Endelig omlægges refusionsordningen således, at det bedre kan betale sig at hjælpe borgerne i egen bolig. Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af målgruppen for udslusningsboliger, en udvidelse af hvilke boliger der kan anvendes til udslusningsboliger, samt en forlængelse af udslusningsperioden fra 2 år op til 5 år. Forslaget giver desuden kommunerne mulighed for at afholde udgifter til indretning af kollektive bofællesskaber (deleboliger). Lovforslaget udmønter dele af aftalen om Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne fra november 2021.

Ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet m.v.) (Mar II)

Lovforslaget har til formål at sikre en handlekommune for bl.a. børn, der af danske myndigheder hjælpes tilbage til Danmark fra udlandet, og for børn, hvis forældre er i udlandet. Herudover har lovforslaget til formål at rette op på en række mangler og uhensigtsmæssigheder i reglerne om handlekommune og mellemkommunal refusion samt ensrette brugen af begrebet ”handlekommune”.

Ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet) (Mar II)

Lovforslaget har til formål at skabe lettere og smidigere arbejdsgange og sagsbehandling, der kan komme de ældre til gode. De skærpede krav til skriftlighed for velfærdsaftalekommunerne vil med lovforslaget blive lempet, så de følger gældende regler i serviceloven. Lovforslaget vil desuden muliggøre, at kommunerne kan lave forsøg med selvvisitation til madservice. Lovforslaget er et ønske fra én af de tre velfærdsaftalekommuner, der er fremsat efter udmøntningen af aftalen om velfærdsaftaler på ældreområdet mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet fra december 2020.