Da Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag middag stillede sig frem foran pressen på Marienborg for at præsentere den nye regering, havde de mange fremmødte journalister de dårligst mulige betingelser for at stille kritiske spørgsmål.

Selvom det i Statsministeriets indkaldelse til pressemødet var specificeret særskilt, at journalisterne skulle stå skoleret ved indgangsporten til Marienborg senest klokken 11:00, så skulle vi vente helt til klokken 11:57, før (næsten) alle interessenter havde fået udleveret et fysisk eksemplar af regeringsgrundlaget. Beskeden om, at materialet var klausuleret til klokken 12 fremstod næsten hånlig på det bagtæppe.

Dermed havde vi journalister tre minutter til at orientere os i det 58 siders lange regeringsgrundlag, inden læsningen blev afbrudt af dagens tre hovedpersoner.

Da det efter de tre partileders indledende skåltaler - som tog næsten halvdelen af den afsatte tid - blev tid til spørgsmål fra salen, så gik serveretten vanen tro til de to store TV-stationer, der udnyttede tiden til at spørge om helligdage, borgerlige statsministerkandidater og politisk proces. Herefter delte Mette Frederiksen spørgeretten rundt til de store dagblade, der ligesom de to TV-stationer primært interesserede sig for samarbejdsmuligheder, politiske drillerier og ministerposter.

De medier, der traditionelt set er kendt for at gå en anelse mere kritisk til værks, samt de medier, som er dybt inde i substansen på udvalgte områder, blev i langt overvejende grad forbigået.

Godt halvdelen af de journalister, der pænt havde ventet med hånden i vejret, fik ikke mulighed for at stille spørgsmål. Dermed var vi mange tilstedeværende nichemedier og fagblade, der forhåbningsfuldt havde taget turen til Marienborg, men måtte vende hjem med hatten i hånden uden at få besvaret spørgsmål, som måske ville have krævet en anelse mere tankevirksomhed fra de tre garvede politikere end spørgsmål om helligdage og tillidsøvelser.

Denne teksts underskriver ville eksempelvis gerne have spurgt den nye regering, hvorfor de ikke selv skal spare penge på administration i staten, når kommunerne og regionerne skal spare, selvom statens administrationsudgifter er steget markant mere end kommuners og regioners. Eller hvorfor man vælger at spare tre milliarder kroner på jobcentrene, når man netop nu oplever den højeste beskæftigelse nogensinde med historisk få langtidsledige og en markant stigning i antallet af indvandrere i job.

Det ville desuden være indsigtsfuldt at få afklaret, om den nye såkaldte "Arne-plus" ordning (som i parentes bemærket nærmere er en seniorpension-minus ordning) skal finansieres af kommunerne eller staten, og om regeringen har i sinde at anvise administrationsbesparelser, eller blot vil skære pengene i servicerammen og efterlade kommunerne alene med effektiviseringsøvelserne.

Ovenstående skal ikke forstås som en kritik af de bredere medier, da de ganske forståeligt har en interesse i at formidle de historier, som majoriteten af deres brugere interesserer sig for, og ligesom os andre ikke havde mulighed for at nå ned i substansen af regeringsgrundlaget før pressemødet. Men ved ikke at spørge ind til den faktiske substans og mangel på samme i regeringsgrundlaget, så er de med til at give regeringen mulighed for at styre den journalistiske dækning uden nævneværdigt modspil.

Har smittet af på dækningen

Om manglen på substans i de spørgsmål, der så rent faktisk blev stillet skyldes manglende interesse for egentlig substans eller den stærkt begrænsede mulighed for at forberede sig, står fortsat hen i det uvisse.

Sikkert er det i hvert fald, at den nye SVM-regering slap fra sit første pressemøde uden at blive stillet nævneværdige spørgsmål, som de ikke har haft rig mulighed for at drøfte med deres respektive spindoktorer over morgenkaffen.

De manglende kritiske spørgsmål på pressemødet har også smittet af i den efterfølgende dækning, hvor det nye arbejdsfællesskab under ledelse af Mette Frederiksen startede ud med særdeles positiv omtale, og det egentlige indhold er druknet i tillidsøvelser, ministergætterier og vildtfarende milliardbeløb.

Dermed har SVM-regeringen allerede på deres første arbejdsdag sikret, at den kritiske dækning primært består af utilfredshed fra politiske modstandere og interessegrupper, der ganske forudsigeligt føler sig forfordelt i regeringsgrundlaget.

Naturligvis kan der være en vis rimelighed i, at man prioriterer, at især TV-stationer, som når ud til langt det største publikum, bliver prioriteret til et pressemøde, hvor man selvsagt heller ikke kan blive stående i tre timer. Men en så eklatant forskelsbehandling på medierne og den ringe forberedelsestid giver alligevel et indtryk af, at regeringen har nærlæst side 51 i deres eget regeringensgrundlag lidt for nøje, hvor der under afsnittet om medier står:

"Historier i pressen, på digitale platforme og på sociale medier kan have store konsekvenser for borgere og virksomheder. For de udsatte parter kan det være svært at tage til genmæle."

Det gælder tilsyneladende ikke kun for borgere og virksomheder, men også for nyudnævnte regeringer, må man forstå af oplevelsen på Marienborg onsdag.