En usikker økonomisk fremtid venter for danskerne, hvis man spørger Det Økonomiske Råds Sekretariat - i folkemunde kendt som de økonomiske vismænd - der netop er udkommet med deres efterårsrapport for 2022.

Ifølge vismændene går vi nu ind i en periode med betydelig afmatning i dansk økonomi, hvor der ventes et stort fald i beskæftigelsen og en periode, hvor væksten vil stå mere eller mindre stille.

Samlet forventer vismændene, at BNP ved udgangen af 2024 vil ligge på nogenlunde samme niveau som ved indgangen af 2022, og der vil dermed ifølge vismændene være stilstand i dansk økonomi over en periode på tre år.

Inflationen får stor opmærksomhed i vismandsrapporten, hvor vismændene har opjusteret forventningerne til inflationen i år og næste år. I alt forventes en årsstigning i priserne på otte procent i år og fem procent til næste år. Herefter er udsigterne forbundet med betydelig usikkerhed, men forventningen er, at inflationen vil falde til et lavt niveau på 0,8 procent i 2024.

De primære årsager til afmatningen i økonomien er, at de økonomiske udsigter i vores største eksportmarkeder er negative, at husholdningerne som følge af inflationen oplever et reallønstab, at der er højere finansieringsomkostninger ved investeringer som følge af højere renter, og at der er en betydelig usikkerhed omkring den økonomiske udvikling. Det vil alt sammen sætte sig i en lavere efterspørgsel henover efteråret og ind i næste år, ifølge vismandsrapporten.

Beskæftigelsen forventes også at falde med hele 100.000 personer over det kommende år som følge af afmatningen i økonomien. En stor del af faldet i beskæftigelsen ventes at slå ud i en reduktion af arbejdsstyrken, som er steget markant over de seneste år.

Det vil med andre ord sige, at et fald i beskæftigelsen på 100.000 personer ifølge vismændene ikke vil resultere i en stigning i ledigheden på 100.000 personer. I stedet forventer vismændene en stigning i ledigheden på omtrent 40.000 personer i løbet af de næste to år.

Ros til regeringens finanslovsudspil

På grund af de usikre økonomiske udsigter mener vismændene, at der er fordele og ulemper ved både en ekspansiv og kontraktiv (stram) finanspolitik. På den ene side peger vismændene på, at det vil kunne dæmpe inflationen at føre en stram finanspolitik, fordi man i så fald dæmper den efterspørgsel, der får varerne til at stig i pris. Omvendt vil det kunne resultere i endnu større stigning i ledigheden og forværre en eventuel recession.

En ekspansiv finanspolitik vil derimod kunne holde hånden under dansk økonomi og begrænse faldet i beskæftigelsen, men vil omvendt bidrage til at øge prisstigningerne, hvilket i værste fald kan resultere i en pris-løn spiral, der kan få inflationen til at blive markant højere.

Derfor roser vismændene regeringens finanslovsforslag for 2023, fordi det er nogenlunde konjunkturneutralt. Det vil sige, at det hverken påvirker økonomien i den ene eller anden retning. Dog kritiserer man regeringen for, at finanspolitikken har været for ekspansiv i løbet af 2022, hvilket har resulteret i højere inflation end nødvendigt og et øget efterspørgselspres.

Alligevel må regeringen være glade for vurderingen fra Det Økonomiske Råds Sekretariat, efter Nationalbanken for få uger siden kritiserede regeringens finanslovforslag for 2023 for at være for ekspansivt. De foreslog konkret at stramme finanspolitikken med 25 milliarder kroner i 2023.

Inflationstiltag har overordnet været godt skruet sammen

Vismændene roser også generelt de tiltag, som Folketinget har vedtaget for at afbøde konsekvenserne af inflationen. Det gør man, fordi tiltagene generelt ikke forvrider priserne eller skubber inflationsforventningerne opad. Samtidig er de fleste tiltag fuldt finansierede, og skubber dermed ikke penge ud i økonomien.

Dog kritiserer vismændene tiltaget om at sænke elafgiften midlertidigt i første halvår af 2023, som er en del af aftalen om vinterhjælp. Tiltaget kritiseres for at det kan øge basisprisen på el, fordi man vil øge efterspørgslen på el, når det bliver billigere at bruge.

Derfor risikerer man, at slutprisen for forbrugeren ikke ender med at blive særligt meget lavere efter afgiftssænkningen, fordi det vil modvirkes af den højere pris som følge af en højere efterspørgsel. Samtidig tilskynder afgiftsnedsættelsen ikke til at spare på strømmen.

Vismændene mener dog, at der kan være positive strukturelle konsekvenser ved at at sænke elafgiften, fordi man i så fald vil "opnå gavnlige effekter i form af øget tilskyndelse til investeringer i elektrificering, herunder omstilling fra andre opvarmningsformer til varmepumper og andre elbaserede opvarmningsformer," som det hedder i rapporten. Men fordi afgiftsnedsættelsen er midlertidig, vil man ikke nødvendigvis opnå disse effekter.

Derfor mener vismændene i stedet, at afgiftsnedsættelsen skal være permanent.

Vismændene understreger, at det er vigtigt, at kommende tiltag for at afbøde inflationsudfordringen er fuldt finansierede, og at de har en neutral aktivitetsvirkning. Ellers vil man ikke kunne opretholde den neutrale finanspolitik i 2023. Med andre ord skal nye tiltag - som varme- og vinterhjælp - være fuldt finansieret i form af enten besparelser på offentlige udgifter eller skattestigninger.