Hvis vismændene får ret i deres nye prognose, så vil der i 2024 være over 100.000 færre beskæftigede i Danmark, end der er i dag.

I en netop udsendt efterårsrapport siger formandsskabet i Det Økonomiske Råds Sekretariat, de økonomiske vismænd, at den høje inflation, rentestigninger og de dystre økonomiske udsigter i vores eksportmarkeder vil medføre et betydeligt fald i beskæftigelsen.

Over de seneste år har der ellers været en markant stigning i både arbejdsstyrken og beskæftigelsen, men nu forventer vismændene altså, at jobfesten stopper. De understreger flere gange, at faldet i beskæftigelsen kommer fra et meget højt udgangspunkt, hvilket er vigtigt at huske på.

Aktuelt ligger det såkaldte beskæftigelsesgap, som viser forskellen mellem den faktiske og den strukturelle beskæftigelse, fire procent over det strukturelle niveau. Men i 2024 vil beskæftigelsen ifølge vismændene være én procent under det strukturelle niveau.

Derfor understreger vismændene også på dagens pressemøde, at det nye niveau, man vil ramme i 2023-2024, er et mere normalt niveau end det nuværende beskæftigelsesniveau, som ifølge vismændene er meget højt.

En beskæftigelse, der ligger en procent under det strukturelle niveau svarer ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard til en situation med en moderat lavkonjunktur. Ifølge vismændene er der derfor ikke tale om en alarmerende udvikling i beskæftigelsen, hvis deres prognose holder stik, fordi beskæftigelsen før eller siden er dømt til at falde fra det nuværende niveau.

Ifølge vismændene vil det i særlig grad være konjunkturfølsomme brancher, der mærker nedgangen i beskæftigelsen. Det kan eksempelvis være bygge- og anlægsbranchen, der generelt er meget følsom overfor rentestigninger, som der er udsigt til.

Ledigheden stiger med cirka 40.000 personer

Det er værd at bemærke, at selvom beskæftigelsen falder med 100.000 personer, så er det bestemt ikke lig med, at ledigheden vil stige tilsvarende. Det skyldes, at en stor del af de 100.000 vil forsvinde ud af arbejdsstyrken. De kan enten overgå til andre ydelser, trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, flytte ud af landet, begynde at studere eller lignende.

Carl-Johan Dalgaard fortæller til NB-Økonomi, at vismændene ikke har foretaget en dekomponering af, hvor mange der vil forsvinde ud af arbejdsstyrken af de forskellige veje.

Derfor skal kommunerne altså ikke forvente en ledighedskø på 100.000 personer, når kalenderen skifter til 2024. I stedet forudser vismændene, at nettoledigheden i 2023 vil ligge på 91.000 personer og 110.000 personer i 2024. I 2022 skønnes nettoledigheden at ligge på 68.000 personer.

Til sammenligning var ledigheden i 2019, inden coronapandemien kom til Danmark, 89.000 personer, hvilket var et relativt lav niveau. Dermed er det ikke nogen alarmerende ledighed der ifølge vismændene er i vente.