Regeringens manglende pristalsregulering af kommunernes serviceramme i 2022 og 2023 vil formentligt få dramatiske konsekvenser i mange kommuner allerede i de kommende uger. Seks borgmestre ud af 17 vil anbefale deres byråd at indføre et ansættelsesstop i 2022. Det viser en rundspørge til landets borgmestre, som NB-Økonomi har foretaget.

Det svarer til 35 procent af besvarelserne. Hvis det tal er repræsentativt for de resterende kommuner, så kan der komme ansættelsesstop i 34 ud af 98 kommuner i 2022.

To ud af 17 vil gennemføre et decideret ansættelsesstop for vikarer, mens seks ud af 17 blot vil anbefale en i antallet af vikarer på de store velfærdsområder som daginstitutioner, ældreområdet og skoler.

Det til trods for, at kommunerne i Danmark mangler arbejdskraft på netop de områder.

"Jeg synes det er helt uforståeligt, at regeringen ovenpå en historisk stram økonomiaftale udviser uansvarlig adfærd ved ikke at forholde sig til den stigende inflation. Det betyder besparelser og forringelser i den helt nære velfærd," skriver en borgmester i spørgeskemaet til NB-Økonomi.

Det relativt store ønske om delvis ansættelsesstop for både de fastansatte og vikarer i kommunen, kommer i kølvandet på regeringens udmelding om, at de ikke vil kompensere kommunerne for de stigende priser på blandt andet energi.

Kommunerne er særligt presset i 2022, fordi den manglende prisregulering skal hentes hjem på bare tre måneder.

2023 budgetterne er også skåret med de 1,4 milliarde rmålt i faste priser, men her har kommunerne længere tid til at gennemføre besparelserne.

I 2023 mener kun 2 ud af 17 borgmestre, at der er behov for delvist ansættelsesstop. Dog ønsker 7 ud af 17, at der skal ske en reduktion i antallet af vikarer. Det kan dog også være et udtryk for et ønske om at få flere ansatte i kommunen frem for vikarer. Det viser undersøgelsen ikke noget om.

Langt de fleste borgmestre vil heller ikke genåbne budgetterne for 2023 for at finde besparelser. 72,2 procent af de adspurgte borgmestre, svarer netop nej til at genåbne budgetterne.

Regeringen udviser ikke ansvarlighed overfor kommunerne

Langt over halvdelen af de borgmestre, som har svaret på spørgeskemaet er uenig eller delvis uenig i, at regeringen udviser økonomisk ansvarlighed, når den ikke vil udvide servicerammen, når kommunerne er ramt af inflation. Én ud af 17 borgmestre mener, at regeringen er ansvarlig på det spørgsmål og 4 ud af 17 er delvist enige.

Vi har bedt borgmestrene forholde sig til en påstand om, hvor vidt regeringens politik underminerer velfærden i kommunerne i øjeblikket.

11 borgmestre er enige i eller delvist enige i, at det er et politisk selvmål, at regeringen underminerer velfærden i starten af en valgkamp. Det svarer til 65 procent af de borgmestre, der har svaret. Hvis det tal er gældende for alle borgmestre, svarer det til en holdning, der i så fald er gældende for 63-64 kommuner ud af 98.

"Kommuneaftalen er ringe, regeringen svigter, vi får ikke til nødvendige opgaver, lad os vælge en ny regering, der giver penge til de opgaver de siger vi skal løse," siger en kritisk Venstre-borgmester.

De 17 borgmestre, der har svaret på spørgeskemaet er dog ikke kun Venstrekommuner, der er også fra de andre store borgmesterpartier som Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.