Da indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i går afviste at kompensere kommunerne for ekstra prisstigninger på i alt 1,4 milliarder kroner i 2022, så udløste han en varig nedskæring af de kommunale budgetter.

Konsekvensen er ikke alene, at kommunerne skal i gang med akutte sparerunder på 2022-budgettet allerede her i efteråret, men de skal også i gang med at skære 1,4 milliard kroner ud af de budgetter for 2023, som mange byråd netop er ved at lægge sidste hånd på. Og de besparelser skal stå ved magt varigt.

Årsagen til, at de uventede prisstigninger i sidste halvdel af 2022 rammer så hårdt skal findes i teknikken bag beregningen af kommunernes servicerammer og dermed statens tilskud til kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger.

Da KL og regeringen i juni måned justerede den prisregulering, som var lagt ind i kommunernes budgetter for 2022 ved den såkaldte midtvejsregulering, så undervurderede de ifølge de seneste prognoser effekten med 1,4 milliarder kroner.

Umiddelbart skulle man tro, at det alene ramte 2022 budgetterne, hvor kommunerne nu skal i gang med at skære 1,4 milliard kroner for at få råd til dyrere varer herunder ikke mindst energi.

Men besparelsen vil også ramme i 2023 og alle følgende år.

Forklaringen er, at 2023-tilskuddet fra staten tager udgangspunkt i den serviceramme, som var resultatet af midtvejsreguleringen af 2022 rammen ved økonomiforhandlingerne i juni måned. Godt nok vil der blive lagt en pris- og lønregulering på 2023-rammen, men det er alene den forventede stigning fra første januar til udgangen af 2023. Dermed vil servicerammerne varigt være beskåret med 1,4 milliard kroner.

Det kaldes i budgetjargon for "enkeltrul" i modsætning til "dobbeltrul", hvor man ville korrigere fejlen fra 2022.

Så meget påvirker det løftet om demografiregulering

Den socialdemokratiske regering har gjort et stort nummer ud af, at den vil kompensere kommunerne for udgifter til flere børn og ældre i modsætning til den tidligere borgerlige regering.

Demografireguleringen udgør sådan cirka 1,2 milliard kroner om året, og dermed skulle kommunerne set i 2022 og 2023 få 2,4 milliard kroner ekstra. Derudover har regeringen som altid korrigeret kommunernes økonomi for pris og lønændringer.

Men efter regeringen har afvist at korrigere den historisk skæve pris- og lønregulering i 2022, så betyder det reelt, at kommunerne set over de to år skal bruge 1,4 af de 2,4 milliarder kroner til at dække de ekstraordinære prisstigninger.

Dermed svarer det til - set over en toårig - periode, at kommunerne kun har fået halv dækning af demografien.