Sundhedsaftalen, som i dag fredag er blevet præsenteret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med stort set alle Folketingets partier i ryggen, giver kun finansiering til 8,3 nye sygeplejersker og sosuer i hver kommune. Beregninger baseret på regeringens egne tal viser, at der skal 77 nye ansatte til i hver kommune, hvis alle kommuner skal leve op til nationale kvalitetskrav, der ligger på niveau med de kommuner, der leverer den bedste service.

Dermed venter der en enorm opgave for langt størstedelen af landets kommuner, hvis de skal leve op til de nye kvalitetskrav der kommer med den nye aftale og samtidig ikke får mere finansiering, end der ligger i aftalen.

De 8,3 nye sygeplejersker og sosu-assistenter i hver kommune er endda beregnet med udgangspunkt i, at alle de penge, der kommer med aftalen går til kommunerne, og de alene skal gå til lønninger til nye ansatte.

Efter alt at dømme bliver det dermed endnu færre sygeplejersker hver kommune kan ansætte, hvis en del af pengene også skal gå til ny administration, og der også skal lande noget til regionerne.

"Høj og ensartet kvalitet"

Ifølge sundhedsaftalen skal kommunerne kunne levere sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet, og de nye kvalitetskrav skal "sikre, at borgere i målgrupperne for indsatser i kvalitetsplanen får kommunale sundhedstilbud af en mere ensartet kvalitet i hele landet".

Som beregninger foretaget af NB-Økonomi tidligere har vist, så er det både finansierings- og rekrutteringsmæssigt utopisk at forestille sig, at samtlige kommuner skal kunne levere sundhedstilbud af samme standard som de 15 kommuner, der i dag leverer den højeste service på sundhedsområdet.

Det ville i så fald kræve, at man på tværs af landet ansætter 7.571 nye sygeplejersker og sosuer i kommunerne, hvilket vil give øgede lønomkostninger for samlet 3,59 milliarder kroner årligt i kommunerne. Hvis staten skal finansiere det uden at ændre i udligningen vil det kræve et markant større ekstra tilskud til kommunerne.

Det skal dog bemærkes, at netop indgåede sundhedsaftale kun omfatter en del af det nære sundhedsvæsen, og derfor vil behovet for ekstra personale kun udgøre en del af det samlede behov for hele det nære sundhedsvæsen.

Aftalen giver i bedste fald kommunerne en øget finansiering på 387 millioner kroner, hvilket svarer til lønninger til 816 sygeplejersker og sosuer, eller 8,3 nye ansatte pr. kommune.

De nye krav vil gå særligt hårdt ud over nogle af landets fattigste kommuner, fordi de i dag har meget langt op til et gennemsnitligt antal sygeplejersker og sosuer pr. ældre i kommunen. Eksempelvis vil kommunerne Slagelse, Guldborgsund, Holbæk, Gribskov, Lolland og Vordingborg alle skulle ansætte mere end 200 nye sygeplejersker og sosuer, hvis de skal på niveau med nogle af landets bedste kommuner.

I de kommuner vil den finansiering, der følger med sundhedsaftalen dække ekstraudgifterne til mellem syv og tolv nye sundhedsmedarbejdere. En af de centrale udfordringer for finansieringen af aftalen er, at pengene går ind i det generelle udligningssystem, og dermed går pengene både til de kommuner, der er meget langt fra at opfylde kvalitetskrav og de kommuner, som i forvejen lever op til kravene.

Langt de fleste kommuner vil fortsat være langt fra høje standarder

I beregningen af, hvordan pengene i den nye aftale bliver fordelt mellem kommunerne har vi taget udgangspunkt i den nuværende fordeling af finansiering til udgifterne til KMF i udligningssystemet. I praksis vil pengene sandsynligvis blive fordelt en smule anderledes mellem kommunerne, men det giver dog et billede af, hvor mange penge hver kommune omtrent kan forvente i øget finansiering fra sundhedsaftalen, såfremt alle midlerne går til kommunerne.

I aftalen står desuden, at udviklingen og implementeringen af de nye nationale kvalitetskrav årligt skal drøftes i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne. Ved præsentationen af aftalen var sundhedsministeren noget uklar om, hvorvidt kommunerne dermed kan forvente yderligere finansiering.

Se i tabellen herunder, hvor meget den nye aftale giver i øget finansiering til din kommune, og hvor mange sygeplejersker og sosuer, der kan ansættes for det beløb. Brug søgefeltet til at finde din kommune. Se under artiklen, hvordan tallene er udregnet.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Den Nationale Sundhedsprofil har vi for hver kommune trukket den gennemsnitlige odds-ratio (forekomsten af sygdommen i forhold til landsgennemsnittet korrigeret for forskelle i alder og køn) for fire forskellige sygdomme, som næsten udelukkende rammer ældre borgere og påvirker den nære sundhed.

De fire sygdomme er: KOL, slidgigt, leddegigt og knogleskørhed.

Her har vi beregnet en samlet odds-ratio for hver kommune på baggrund af et gennemsnit af de fire sygdomme. Odds-ratioen viser forekomsten i forhold til landsgennemsnittet, hvor eksempelvis et tal på 1,2 viser, at forekomsten er 20 procent højere end på landsplan.

Desuden har vi for hver kommune fundet antallet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter pr. 1.000 ældre i 2021 fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

For hver kommune har vi ganget den gennemsnitlige odds-ratio med 30 sundhedsmedarbejdere pr. 1.000 ældre, som er et skøn vi har lavet, hvis alle kommuner, skal kunne levere en "høj og ensartet" kvalitet i den nære sundhed, som regeringen har lagt op til. Det giver os et antal medarbejdere pr. 1.000 ældre på det kommunale sundheds- og ældreområde for hver kommune baseret på deres sundhedsudfordringer.

Herefter har vi beregnet antallet af nye rekrutteringer der skal til pr. 1.000 ældre for at opfylde regeringens potentielle mål. Det antal har vi ganget med det faktiske antal af ældre i hver kommune på baggrund af folketal fra Danmarks Statistiks FOLK1A. Antallet af nye rekrutteringer indgår i tabellen i artiklen.

De øgede omkostninger på baggrund af de nye rekrutteringer er beregnet ved hjælp af løndata fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor, hvor det fremgår, at den gennemsnitlige årsløn for en kommunalt ansat sygeplejerske er 509.916 kr., mens den er 458.316 kr. for kommunalt ansatte social- og sundhedsassistenter. Lønnen er inklusive pension, tillæg og feriepenge, som er kommunernes samlede udgift til de nye medarbejdere.

På baggrund af tallene har vi udregnet ekstraudgiften i hver kommune, hvor udgiften er beregnet fra den landsgennemsnitlige forskel i antallet af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i kommunerne. Dermed er antallet af nye påkrævede rekrutteringer vægtet med 30,5 procent i sygeplejerlønninger og 69,5 procent i lønninger til social- og sundhedsassistenter. Det giver os et samlet tal for den øgede lønudgift, som indgår i tabellen i artiklen fratrukket den øgede finansiering fra aftalen.

Den øgede finansiering til hver kommune er fundet ved at tage udgangspunkt i, hvor stort hver kommunes udgiftsbehov er i fordelingen af KMF i meddelelsen om tilskud og udligning. Herfra har vi fundet fordelingsnøglen til øgede sundhedsudgifter, som vi har brugt til at fordele de nye 387 millioner i systemet.

Med udgangspunkt heri har vi fundet, hvor mange sygeplejersker og sosuer hver kommune kan ansætte med den øgede finansiering efter samme løndata, som vi brugte til at udregne ekstraudgiften pr. kommune.

Til sidst har vi fundet ekstraudgiften og det øgede antal ansættelser efter de 387 millioner er trådt i kraft og er blevet brugt på øget sundhedspersonale, hvor begge tal indgår i tabellen.