Prisen for at indføre nationale standarder i det nære sundhedsvæsen i forbindelse med sundhedsreformen kan blive så høj, at nogle kommuner vil komme i alvorlige økonomiske problemer, hvis de skal leve op til kravene.

Hvis alle kommuner skal på niveau med nogle af dem der klarer sig bedst, vil der på landsplan skulle ansættes 7.500 sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, hvilket vil koste omtrent 3,6 milliarder kroner årligt alene i lønomkostninger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde ingen tal for omkostningerne ved præsentationen af regeringens udspil til sundhedsreform, men han oplyste at kommunerne skal bære udgiften indenfor deres eksisterende budgetter.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, Den Nationale Sundhedsprofil og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Ved præsentationen af regeringens forslag til sundhedsreform fremgik det, at de nye kvalitetsstandarder for kommunernes nære sundhedstilbud skal sikre "en indsats af høj og mere ensartet kvalitet."

Sådan er analysen struktureret

I analysen har vi derfor set på konsekvensen, hvis alle skal ligge på niveau med de 10-15 bedste kommuner relativt til sundhedsbyrden i hver kommune målt på mængden af sundhedspersonale.

Analysen skal ikke ses som et eksakt resultat, men nærmere en indikation på, hvor meget det kan komme til at koste at indføre nationale standarder i sundhedsvæsnet, og hvilke kommuner der vil blive hårdest ramt.

På baggrund af fire forskellige indikatorer for sundhedstilstanden for de ældste borgere i hver kommune har vi udregnet en gennemsnitlig indikator, der angiver hvor meget sundhedsbyrden ligger over eller under landsgennemsnittet. Den indikator har vi ganget med antallet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i de 10-15 kommuner, der har flest ansatte pr. 1.000 ældre. Her har vi valgt tallet 30, som 14 kommuner i dag ligger over.

Herefter har vi udregnet forskellen mellem det antal kommunen kan risikere at skulle op på ved indførelse af nationale standarder og antallet af ansatte i dag. Den forskel har vi fundet i både antal af nye sundhedsmedarbejdere og i millioner kroner i årlige lønomkostninger.

Fattigste kommuner rammes hårdest

Tallene viser, at det er nogle af landets fattigste kommuner, der vil blive hårdest ramt af at skulle opfylde nationale kvalitetsstandarder. Guldborgsund, Slagelse og Lolland er alle at finde i top 10 med årlige ekstraudgifter på mere end 100 millioner kroner og en rekrutteringsudfordring på mere end 200 nye sundhedsmedarbejdere.

Det vil altså sætte kommunernes øvrige velfærd under alvorligt pres, hvis de skal opfylde målene.

Omvendt er der 15 kommuner, som ifølge vores analyse allerede lever op til kravene, og dermed ikke skal frygte de nationale standarder.

For at teste analysens sårbarhed har vi lavet samme beregning, hvis alle kommuner alene skal op på det nationale gennemsnit på 24,6 sygeplejersker og sosu'er korrigeret for sundhedsforskellene i kommunerne, og ikke på niveau med landets bedste kommuner. Det vil kræve 3.038 flere sundhedsmedarbejdere til en årlig pris på 1,44 milliarder kroner, hvilket også vil sætte mange kommuners økonomi under et alvorligt pres.

Men det er vigtigt at bemærke, at et løft til det gennemsnitlige niveau næppe kan siges at opfylde regeringens krav om en "en indsats af høj og mere ensartet kvalitet", idet udgangspunktet for regeringens forslag var, at den nationale kvalitetsplan "skal løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen i de kommende år."

I tabellen herunder kan du se hvordan det vil påvirke alle kommuner, hvis deres nære sundhed skal være på niveau med landets bedste kommuner. Du kan bruge søgefeltet til at finde din kommune.

Fra Den Nationale Sundhedsprofil har vi for hver kommune trukket den gennemsnitlige odds-ratio (forekomsten af sygdommen i forhold til landsgennemsnittet korrigeret for forskelle i alder og køn) for fire forskellige sygdomme, som næsten udelukkende rammer ældre borgere og påvirker den nære sundhed.

De fire sygdomme er: KOL, slidgigt, leddegigt og knogleskørhed.

Her har vi beregnet en samlet odds-ratio for hver kommune på baggrund af et gennemsnit af de fire sygdomme. Odds-ratioen viser forekomsten i forhold til landsgennemsnittet, hvor eksempelvis et tal på 1,2 viser, at forekomsten er 20 procent højere end på landsplan.

Desuden har vi for hver kommune fundet antallet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter pr. 1.000 ældre i 2021 fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

For hver kommune har vi ganget den gennemsnitlige odds-ratio med 30 sundhedsmedarbejdere pr. 1.000 ældre, som er et skøn vi har lavet, hvis alle kommuner, skal kunne levere en "høj og ensartet" kvalitet i den nære sundhed, som regeringen har lagt op til. Det giver os et antal medarbejdere pr. 1.000 ældre på det kommunale sundheds- og ældreområde for hver kommune baseret på deres sundhedsudfordringer.

Herefter har vi beregnet antallet af nye rekrutteringer der skal til pr. 1.000 ældre for at opfylde regeringens potentielle mål. Det antal har vi ganget med det faktiske antal af ældre i hver kommune på baggrund af folketal fra Danmarks Statistiks FOLK1A. Antallet af nye rekrutteringer indgår i tabellen i artiklen.

De øgede omkostninger på baggrund af de nye rekrutteringer er beregnet ved hjælp af løndata fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor, hvor det fremgår, at den gennemsnitlige årsløn for en kommunalt ansat sygeplejerske er 509.916 kr., mens den er 458.316 kr. for kommunalt ansatte social- og sundhedsassistenter. Lønnen er inklusive pension, tillæg og feriepenge, som er kommunernes samlede udgift til de nye medarbejdere.

På baggrund af tallene har vi udregnet ekstraudgiften i hver kommune, hvor udgiften er beregnet fra den landsgennemsnitlige forskel i antallet af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i kommunerne. Dermed er antallet af nye påkrævede rekrutteringer vægtet med 30,5 procent i sygeplejerlønninger og 69,5 procent i lønninger til social- og sundhedsassistenter. Det giver os et samlet tal for den øgede lønudgift, som indgår i tabellen i artiklen.