Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Det er én af hovedoverskrifterne i regeringens nye sundhedsreform, som blev præsenteret tirsdag på Rigshospitalet i København af Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Her er en kort gennemgang af regeringens ønsker til det nære sundhedsvæsen:

1) Op til 20 nærhospitaler fordelt over hele landet

I oktober 2021 præsenterede regeringen et udspil omkring 20 nye nærhospitaler.

Det er endnu uklart, hvad de præcis skal kunne. Men regeringen vil inden de næste 4-6 måneder præsentere, hvilke patientgrupper og behandlinger, man kan forvente, at nærhospitalerne skal håndtere. Der er dog lagt op til, at de skal håndtere ikke akutte behandlinger af patienter med kroniske sygdomme.

NB-Økonomi har tidligere lavet en sammenligning mellem nærhospitalerne og VLAK-regeringens sundhedshuse, da det forventes, at de skal kunne nogenlunde det samme.

Økonomien er uforandret. Der er afsat fire milliarder til nærhospitalerne. Det skal alene dække anlæg, der er ikke afsat midler af til drift. Derudover skal en øget digitalisering også finansieres via puljen på de fire milliarder.

2) Pengene følger med demografien

Regeringen har ikke fået held med at finde et flertal for velfærdsloven. De har nu indarbejdet den del af velfærdsloven, som omhandler sygdom i sundhedsreformen. Lov om velfærd skal forpligtige "denne og fremtidige regeringer til at sikre, at pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre".

Forslaget forventes at blive løbende finansieret via årlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner samt til finanslovsforhandlinger.

Regeringen vil derfor afsætte et beløb i det økonomiske råderum, som svarer til det demografiske træk på sundhedsområdet, så der er noget at forhandle om.

3) Indsats mod kroniske sygdomme og kommunale akutfunktioner

Sundhedsreformen skal styrke indsatsen mod kroniske lidelser som KOL og diabetes. Tanken er, at mange af de behandlinger - som i dag foregår på hospitalerne - de kan foretages i borgerens egne hjem i kommunerne, kommunale akuttilbud eller på nærhospitalerne.

Regeringen har planer om, at det især er de kommunale akutfunktioner, som skal være det første fokusområde, når kvalitetsplanerne på området er klar fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har siden 2017 været i gang med at udarbejde anbefalinger og krav på dette område i hjemmeplejen. Det kan for eksempel dreje sig om "at akutfunktionerne skal kunne behandle lægehenviste patienter, der efter udskrivningen fra sygehuset fortsat har komplekse pleje- eller behandlingsbehov".

Derudover ønsker regeringen at indsætte en "målrettet indsats mod stroke", så antallet af blodpropper eller blødninger i hjernen kan nedbringes.

4) Bedre data og digitalisering i sundhedsvæsenet

Til sidst - men ikke mindst - ønsker regeringen at styrke digitaliseringen i sundhedsvæsenet. De vil blandt andet fremme, at borgerne skal få lettere adgang til behandling i eget hjem ved hjælp af digitale løsninger.

Derudover skal det være nemmere at få et samlet overblik over patienters forløbsplaner og indsatser, så både borgere og sundhedspersonale har bedre adgang til information digitalt.

Regeringen ønsker i øvrigt at styrke brugen af den data, som hele tiden opsamles i sundhedsvæsenet. Det skal ske i samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger. Den viden kan nemlig skabe et samlet overblik over borgernes sundhedsforløb på tværs af kommuner.

Den øgede digitalisering skal som nævnt finansieres over puljen til nærhospitaler.

Udover det nære sundhedsvæsen, så havde regeringen også tiltag under overskrifterne forebyggelse og tid til den enkelte patient.