Politikerne på Christiansborg må forberede sig på at vælge mellem at øge udgifterne til forsvaret eller gå på kompromis med ambitionerne for den offentlige velfærd. Ifølge nationalbankdirektør Lars Rohde kan det nemlig blive nødvendigt at tilpasse finanspolitikken til det øgede kapacitetspres fra de seneste ugers aftaler. Sådan sagde han ved offentliggørelsen af Nationalbankens prognose for dansk økonomi i dag, onsdag.

For selvom et bredt flertal i Folketinget er enige om at udvide underskudsgrænsen i budgetloven for at få plads til de øgede forsvarsudgifter - helt i tråd med Nationalbankens og Vismændenes anbefalinger - så ændrer det ikke på kapaciteten i dansk økonomi.

Sagt med andre ord, så kommer produktiviteten og mængden af ledig, kvalificeret arbejdskraft i økonomien ikke til at udvikle sig, bare fordi man skruer på budgetloven.

Til trods for at Nationalbanken forventer, at Ruslands invasion af Ukraine tager toppen af kapacitetspresset på dansk økonomi, så understregede Lars Rohde, at presset på dansk økonomi fortsat er højt. Blandt andet nævnte han, at der nu er under to ledige pr. opslået stilling. Det er et lavere niveau end på noget tidspunkt op til finanskrisen i 2008.

Oveni den situation kommer nu et øget pres på økonomien som følge af de seneste ugers aftaler om energiomstilling og udvidelse af Forsvaret. Dertil kommer en meget høj forventet inflation på 4,9 procent i år, som sandsynligvis vil skubbe lønningerne opad.

Derfor mener nationalbankdirektøren, at der kan blive behov for at stramme finanspolitikken i de kommende år. Nationalbanken er normalt meget påpasselige med at udtale sig om konkrete politiske prioriteringer, men alligevel var et af deres hovedbudskaber på dagens pressemøde, at "Finanspolitikken skal tilpasses kapacitetspres fra nye prioriteringer".

Demografi eller forsvar

På NB-Økonomis spørgsmål om, om der i dansk økonomi er kapacitet til at øge både kapaciteten som følge af et kommende forsvarsforlig og det øgede kapacitetspres på baggrund af de kommende energiomstillinger, og samtidig følge de øgede velfærdsudgifter som følge af det demografiske pres, svarede nationalbankdirektøren:

"Det mest sandsynlige er, at noget må give sig. Og det var vel også det jeg antydede, at der kan blive behov for at tage luften ud af økonomien, som er det udtryk vi har brugt. Men det består jo i, enten at sikre at andre dele af det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer sænkes, eller at skatter og afgifter sættes op for derved at skabe den plads til at der kan bruges flere penge - eller egentlig ikke så meget penge, det er mere mandskab - til forsvar og til energiomstilling".

I den offentliggjorte prognose for dansk økonomi ser nationalbanken "betydelige finanspolitiske stimuli" som en af de fire største risikofaktorer i dansk økonomi, fordi det kan føre til en overophedning af økonomien.

Lars Rohde vil dog ikke udtale sig direkte om, hvad det betyder for de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis kommuner og regioner, men understreger, at der skal foretages en politisk prioritering, hvis man ønsker at øge kommunernes og regionernes økonomiske rammer.

"Det er jo et spørgsmål om politisk prioritering. Man kan sige, at vi har et gunstigt udgangspunkt, ikke mindst både med lav offentlig gæld, høje betalingsbalanceoverskud og en høj nettoformue . Så hvis vi sådan skal sige det med klassisk makroøkonomi så vil man sige, at så er der plads til at man bruger lønmekanismen, prisdannelsen til at prioritere på det her. Eller sagt på en anden måde: Der kan blive behov for at overføre nogle personer - hvis det er det man prioriterer - fra udenlandskonkurrerende virksomheder, altså dem der konkurrerer med importerede varer eller eksporterer, over i nogle hjemmemarkedserhverv enten i service eller den offentlige sektor. Det er jo det, økonomisk politik kan," siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Du kan læse hele rapporten fra Nationalbanken her.