Mens sundhedsbyrden på tværs af regioner generelt bliver mere lige, så har Region Sjælland en bemærkelsesværdig stigning i sundhedsbyrden på tværs af fem forskellige parametre for fysisk sygdom i forhold til gennemsnittet. Dermed har Region Sjælland nu den markant største sundhedsbyrde blandt regionerne.

Det viser en analyse som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, som er et stor undersøgelse af danskernes sundhed foretaget af Sundhedsministeriet og Syddansk Universitet.

I undersøgelsen er der for hver region udregnet en såkaldt odds-ratio, som er forekomsten af en specifik sygdom eller sundhedsindikator i forhold til landsgennemsnittet efter man har justeret for forskelle i køn og alder.

Her har vi på baggrund af fem forskellige indikatorer, som siger noget om sundhedsbyrden i regionen, udregnet den gennemsnitlige odds-ratio for hver region.

Tallene viser, at mens regionerne generelt bevæger sig tættere på hinanden, så stiger sundhedsbyrden for Region Sjælland, som i forvejen havde en sundhedsbyrde over landsgennemsnittet.

På tværs af de fem indikatorer havde Region Sjælland en sundhedsbyrde svarende til en odds-ratio på 1,06 i 2017. Den er steget til 1,13 i 2021. Det betyder, at forekomsten af de forskellige indikatorer er 13 procent højere i Region Sjælland end på landsplan.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Hovedstaden stadig på laveste niveau

I de andre regioner er tendensen, at man er rykker tættere på landsgennemsnittet. Region Nordjylland, som tidligere havde den højeste gennemsnitlige odds-ratio på 1,10 er faldet til 1,05 og Region Hovedstaden, som har den laveste sundhedsbyrde er steget fra 0,84 til 0,87.

I Region Midtjylland har man tidligere ligget lidt over landsgennemsnittet på 1,02, og nu ligger regionen lidt under landsgennemsnittet på 0,95. I Region Sydjylland er sundhedsbyrden næsten uændret, hvor odds-ratioen i regionen er gået fra 1,01 til 1,03.

Selvom der har været en stigning i sundhedsbyrden i Hovedstaden i forhold til de resterende regioner, så har regionen stadig den klart laveste forekomst af de fysiske sundhedsproblemer, der indgår i analysen. Odds-ratioen på 0,87 svarer til, at der er 13 procent lavere sandsynlighed for forekomsten af sundhedsproblemerne i forhold til landsgennemsnittet.

Påvirker også kommunerne

I NB-Økonomis analyse har vi specifikt udvalgt parametre, som kan påvirke kommunernes sundhedsopgaver, fordi de i noget omfang vil påvirke det nære sundhedsvæsen.

Derfor kan man også konkludere, at kommunerne i Region Sjælland i gennemsnit vil have en større sundhedsbyrde end kommunerne i de andre regioner.

De kommunefordelte tal for 2021 er endnu ikke offentliggjort på Den Nationale Sundhedsprofil, men vil blive tilføjet løbende. Derfor er det endnu for tidligt at sige, hvilke kommuner der oplever en stigning i sundhedsbyrden og hvilke kommuner der oplever et fald. NB-Økonomi udgiver analysen på de kommunefordelte tal, når de offentliggøres.

NB-Økonomi har tidligere foretaget analysen kommunefordelt på baggrund af tal fra 2017. Analysen kan læses i nedenstående artikel:

Se "Fakta - Sådan har vi gjort" under kortet

Fakta – Sådan har vi gjort:

Fra Den Nationale Sundhedsprofil har vi fundet fem indikatorer, som siger noget om sundhedstilstanden i regionerne, som især kan påvirke det nære sundhedsvæsen.

Indikatorerne er: kronisk lungesygdom, svær overvægt, diabetes, hjertekrampe og slidgigt. For hver indikator har vi trukket OR for hver region. Tallene er trukket for både 2017 og 2021..

Herefter har vi fundet hver kommunes gennemsnitlige OR på tværs af de fem indikatorer. Det er den gennemsnitlige OR, der indgår i kortet længere oppe i artiklen. Til sidst har vi fundet udviklingen i den gennemsnitlige OR fra 2017 til 2021.