
Direktør i Sundhedsstyrelsen vil tænke sundhedsbehandling om i Danmark. Der skal flere målrettede indsatser mod dem, der har behovet for at mindske ulighed. Men han ser også gerne mere lovgivning mod på f.eks. tobak. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Brostrøm: Sundhedsindsats skal tænkes om
Sundhedsindsatsen på rygning, alkohol og mistrivsel skal ændres, hvis det står til Søren Brostrøm. Det fortæller han på sundhedskonference.
Udgivet: 10/03/2022
Trods positiv udvikling på rygning og alkohol, så er der et stigende antal, som mistrives. Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm vil ændre den måde, vi håndterer sundhed på i Danmark. Vi skal over mod at fjerne tobak helt fra vores samfund.
Det fortæller han til en sundhedskonference torsdag, som lancerer undersøgelsen "Den Nationale Sundhedsprofil 2021".
Han vil rykke sundhedstankegangen fra den lige og frie adgang til omfordeling og lovgivning. Det viser han ved hjælp af en planche.
"Frihedskabende indsatser er at man fjerner tobak og nikotin fuldstændig fra vores samfund, så har vi brudt barriererne ned," siger Søren Brostrøm. "Det er der, vi skal hen efter min mening".
(Artikel fortsætter under billedet).

Stor ulighed blandt største dræber, som er rygning.
Der er stor ulighed blandt rygere i Danmark. Lidt forenklet sagt, falder antallet af rygere, jo længere uddannelse, man har. Derfor dør folk med kort eller ingen uddannelse også tidligere, end for eksempel akademikere. Det gælder uanset, om de bor på Møn eller Frederiksberg.
Ifølge Søren Brostrøm skal man derfor overveje at tænke hjælp til rygestop på en anden måde.
Han viser en graf over, hvis man har lige og fri adgang til for eksempel et rygestopkursus. Så vil de ressourcestærke klare sig godt. Men man burde lave en mere retfærdig fordeling, så man hjalp dem, der havde ekstra brug for en indsats på en anden måde.
Socialt udsatte skal have hjælp til at stoppe med at ryge fra nogen, som er specialiseret i at hjælpe dem med at stoppe, hvis de for eksempel har en psykisk sygdom oven i.
Der er ingen væsentlig forskel i menneskers motivation til at tabe sig, stoppe med at drikke eller ryge, selvom man har spurgt folk med psykisk sygdom, fortæller Brostrøm. De er med andre ord lige så motiveret til at slippe væk med de dårlige vaner som alle andre.
"Men hvis de får det samme rygestopkursus eller diatistkursus som alle andre, så er der chancer for at ændre vaner minimale. Men hvorimod os der er stærke, vi kan sagtens stoppe eller omlægge kosten. Så her er der noget, vi kan gøre noget ved," siger Søren Brostrøm.
Anne Illemann Christensen, som er forskningschef og ph.d. i Statens Institut for Folkesundhed fra Syddansk Universitet fortæller på konferencen, at rygning er den helt store dræber i Danmark. Selvom den daglige rygning er faldet fra 20,9 procent blandt danskerne i 2010 til 13,9 procent i 2021, så er man stadigvæk langt fra mål, mener hun. Rygningen skal ned på fem procent ifølge eksperten. Unge ligger i 2021 på lidt over ni procent, så der er lidt vej til de fem procent endnu.
"Der er en positiv udvikling på rygning. Men vi ser et skift, at de unge går fra rygning til andre røgfri produkter," fortæller Anne Illemann Christensen.
Hun mener, at rygning er én af forklaringerne på, hvorfor vi i Danmark har en kortere levetid end vores nabolande Norge og Sverige.
Mistrivsel stiger i hele landet
Rygning og alkohol falder blandt unge. Men til gengæld stiger mistrivslen. Det har den gjort længe, men det er noget, som eksperterne er særligt bekymret over.
Det er især mistrivsel som stigende stress, angst, depressioner og andre psykiske sygdomme, som er steget siden 2010, hvor man startede med at lave denne omfattende nationale sundhedsundersøgelse. Undersøgelsen kommer hvert fjerde år. Man har i 2021 spurgt over 300.000 danskere om deres egne oplevelser af deres sundhedstilstand, omkring 180.000 har svaret.
"Der er sket en markant stigning med andelen af folk med lav helbredsskala. Især blandt de unge kvinder, men det er blandt unge generel," siger Anne Illemann Christensen.
Her kan man se udviklingen i danskernes trivsel fra 2010 og 2021. Det er især kvinder, som har fået den dårligere trivsel. 
Søren Brostrøm fortæller, at man skal blive bedre til at målrette sundhedsindsatser i Danmark, hvis man vil se resultater.
"Vi skal sætte vores indsatser hen, hvor de giver mest mening. Den tidlige barndom er suverænt den periode, hvor alle forebyggende indsatser giver mest for pengene," fortæller han. "Det næste er uddannelse. Det tredje er meningsfyldt beskæftigelse. Endelig er der indsatser i sundhedsvæsenet."
De steder, som kommunerne kan holde særligt øje med er for eksempel mistrivsel, rygning, svær overvægt og alkohol.
Corona ændrer ikke billedet
De nye sundhedsdata er indsamlet under covid. Men det ændrer ikke på, at
kommunerne stadigvæk skal håndtere unges stigende mistrivsel. Det slår ekspert Anne Illemann Christensen fast til torsdagens konference.
Hun bliver straks stillet spørgsmålet fra ordstyrer Charlotte Kira Kimby, der er Sektionsleder hos Sundhedsstyrelsen, om hvordan mange i kommunerne - der planlægger sundhedsfremme og forebyggelse - skal forholde sig til den nye sundhedsundersøgelse om danskernes sundhedsprofil i 2021. Er det overhovedet et retvisende billede, som undersøgelsen giver, nu hvor data er indsamlet under covid og nedlukning?
"Det vil jeg bestemt mene. Hvis man sidder ude i en kommune, så ændrer covid ikke på, at det er de samme problemstillinger, de skal sidde med, som det vi ser i rapporten," siger Anne Illemann Christensen og fortæller om nogle af folkesundhedens største udfordringer. "Det er stadigvæk unges mistrivsel, rygning og tobak, som er nogle af de store områder. Det ændrer covid ikke ved."
Sidst opdateret: 10/03/2022 - 13:46
Temaer: Kommuneøkonomi







































