En markant større del af elever i niende klasse med minoritetsbaggrund har lagt en plan for deres uddannelse sammenlignet med majoritetsdanske unge. Helt præcis er det 58 procent af minoritetsunge mod kun 40 procent af majoritetsunge, som har en plan for deres uddannelse.

Det stærke fokus på uddannelses hos minoritetsunge er ifølge seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra VIVE bemærkelsesværdigt.

”På mange måder har unge med minoritetsbaggrund dårligere forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. De er mindre hjemmevante i uddannelsessystemet, og særligt derfor er det bemærkelsesværdigt, at de har så stærk motivation”, siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen.

Tallene baserer sig på interviews med 100 unge i 9. klasse fra en jysk og sjællandsk kommune. Derfor skal tallene tages med et vist forbehold

Mere end dobbelt så mange minoritetsforældre har klare forventninger til deres børn

Selvom unge fra minoritets hjem har dårligere forudsætninger for at tage en uddannelse, så opvejes det blandt andet af, at forældrene ifølge en anden undersøgelse har klarere forventninger til deres børn end forældre af dansk oprindelse.

58 procent af minoritetsunge angiver, at deres forældre forventer, at de går på gymnasiet eller tager en videregående uddannelse. Det samme gælder kun 26 procent af majoritetsdanske unge.

”Minoritetsforældre er engagerede i deres børns uddannelse og har mere tydelige forventninger. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at uddannelse bliver tillagt stor betydning i familierne, og at forældrene opfordrer børnene til at bruge de muligheder, som uddannelsessystemet giver”, siger Jens-Peter Thomsen.

Ifølge de seneste data fra Danmarks Statistik er der nu flere unge fra de såkaldte MENEP lande og Tyrkiet som er i gang med en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge kvinder af dansk oprindelse. Til gengæld er de unge mænd fra de samme lande markant bagefter.