Tilbage i juni 2024 var der demonstration foran Christiansborg, fordi demonstranterne ikke følte til strækkeligt kompenseret i økonomiaftalen for 2022, som blev indgået mellem KL og regeringen. Det er Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund enig i, men nu lancerer forbundet alligevel en kampagne, der skal sætte fokus på handicappedes vilkår til kommunalvalgkampen i 2021.

Tilbage i juni 2024 var der demonstration foran Christiansborg, fordi demonstranterne ikke følte til strækkeligt kompenseret i økonomiaftalen for 2022, som blev indgået mellem KL og regeringen. Det er Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund enig i, men nu lancerer forbundet alligevel en kampagne, der skal sætte fokus på handicappedes vilkår til kommunalvalgkampen i 2021. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (arkiv)

Sådan vil Dansk Handicap Forbund blande sig i kommunalvalgkamp

Selvom handicapforbund anerkender manglende penge i økonomiaftale til handicapområdet, så vil det forsøge at lægge pres på kommunalpolitikerne i valgkampen. Se her hvordan.

Udgivet: 28/09/2021

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

De fleste borgmestre i Danmark er enige i, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med midler af til det specialiserede socialområde - også kaldet handicapområdet - i økonomiaftalen for 2022. Det betyder, at kommunerne har måttet lave benhårde prioriteringer for budgettet 2022, hvor ikke alle kommunerne har kunnet tilføre midler til at dække alle udgifter på området, da det er stigende.

Nu vil Dansk Handicap Forbund påvirke kandidaterne, der stiller op til næste kommunalvalg, så der bliver valgt nogle, som prioriterer området.

"Vi gør det, fordi vi synes, at handicapsagen er vigtig i valgkampen," siger Susanne Olsen, som er landsformand for Dansk Handicap Forbund.

Landsformanden understreger, at det ikke handler om partipolitik, da hun ikke kan pege på et parti frem for et andet, som gør det bedre eller dårligere end andre.

"Kommunalpolitikere er jo anderledes end Christiansborgpolitikere, så det er ikke sådan, at vi generelt kan sige noget. Vi henvender os til alle uanset partifarve," understreger Susanne Olsen.

Det handler, ifølge Susanne Olsen, om at få fat i de enkelte kandidater på tværs af politiske skel, som har handicap som en hjertesag. Eller som vil have det som en vigtig prioritet.

Derfor har de fået lavet nogle kort, som de vil dele ud til debatter, således at deltagerne kan stille nogle spørgsmål til deres lokalpolitikere, som bunder i fakta på handicapområdet.

Klar med spørgsmål til kommunalkandidater

I den forbindelse har de også fået lavet en hjemmeside, hvor man kan finde de spørgsmål, man kan risikere at få til paneldebatterne. Eller hvis man ønsker inspiration til, hvad man kan stille af spørgsmål til lokalpolitikerne.

På deres hjemmeside er der for eksempel et link til et kort, der viser, at der på landsplan i gennemsnit er fejl i 52 procent af sagerne på børnehandicapområdet, når man ser på, hvor mange, der ender i klagesystemet. Her henviser de til et kort på Social- og ældreministeriets hjemmeside, som viser fejlene for de enkelte kommuner.

https://sm.dk/danmarkskort/2021/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2020

Til dette kort har de formuleret spørgsmål, som kandidater kan risikere at få i paneldebatter rundt omkring i landet op til kommunalvalgkampen:

"Synes du, det er rimeligt, at der er fejl i så mange af sagerne? Hvad vil du gøre for at nedbringe antallet af fejl i kommunens sagsbehandling?," lyder to af spørgsmålene. Indtil videre oplever Susanne Olsen, at politikerne tager rigtig godt imod initiativet.

"Vi afleverer jo kortene selv i øjenhøjde, så vi kan sige direkte, at der er en gruppe, der ikke må overses," afslutter Susanne Olsen.

Ikke tilstrækkelig afsat i økonomiaftale

Susanne Olsen er klar over, at der i den seneste økonomiaftale ikke er blevet afsat tilstrækkeligt til handicapområdet, som NB-økonomi også har afdækket. Derfor har kommunerne ikke de penge, de står og mangler på området.

https://www.nb-okonomi.dk/2021/09/28/borgmester-i-skarp-kritik-af-kl-formand-og-oekonomiaftale/

"Det har vi fulgt med i, vi var totalt uforstående overfor det. Området bløder, og kommunerne skal foretage en benhård prioritering," siger Susanne Olsen.

Men hun mener ikke, at det skal afholde dem fra at påvirke kommunalvalget.

"Vi arbejder jo på alle niveauer - også med KL og regeringen", siger hun. "I forbindelse med kommunalvalget handler det om, at man tænker og husker på at få vores gruppe ind i loopet".

Sidst opdateret: 28/09/2021 - 13:35

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Handicap, Danske Handicaporganisationer, Handicappede

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]