Lolland og Langeland kommuner er uden sammenligning de to kommuner i Danmark, som er hårdest ramt af den såkaldte sociale eksport, der er et populær betegnelse for, at socialt udsatte presses ud af de store byområder og ud til områder med billige boliger.

Ifølge en ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriet har de to kommuner nået en så høj koncentration af sociale problemer, at den høje koncentration af socialt udsatte forværrer situationen yderligere.

"Den her analyse viser, at nedturen for Lolland fortsætter, så længe der er boliger i så dårligt stand, at du kan leje et helt hus for 2800 kroner om måneden. Så bliver det jo fristende at flytte til, og så får vi alle de borgere, som koster rigtigt dyrt for kommunekassen, og som den kommunale udligning ikke dækker," siger Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune

Analysen viser, at især Lolland og Langeland kommuner er ofre for en massiv tilflytning af socialt udsatte, som klarer sig markant dårligere end gennemsnittet af de eksisterende beboere.

Umiddelbart har Lolland dobbelt så høj en andel af langtidsforsørgede sammenlignet med landsgennemsnittet og Langeland har lidt færre. Men analysen viser, at hvis man renser tallene for de personlige forhold, så har Lolland 0,91 procentpoint højere andel af langtidsforsørgede, mens Langeland afviger med 0,4 procentpoint.

Men stort set hele afvigelsen skyldes den såkaldte koncentrationseffekt. Renser man for den, så ligger Lolland blot 0,17 procentpoint over landsgennemsnittet og Langeland 0,01 procentpoint, hvilket i analysen ikke er en signifikant forskel.

Koncentrationseffekten betyder i analysen, at nærmiljøet påvirker den enkelte person, og at eksempelvis en høj andel af langtidsforsørgede indenfor et sogn kan øge risikoen for, at andre personer i sognet også kommer på langtidsforsørgelse.

Social eksport trækker især Langeland og Lolland længere ned i problemerne

Analysen viser, at både Lolland og Langeland kommuner lider så hårdt under tilflytningen af socialt belastede borgere, at de to kommuner risikerer at blive trukket længere og længere ned i det økonomiske uføre, hvis ikke der sker nogle grundlæggende forandringer.

"Resultaterne viser, at for Lolland, Guldborgsund og Langeland Kommuner medfører flyttemønstrene isoleret set en større koncentration af borgere, der ikke er beskæftigede, langtidsforsørgede, alene har grundskole som uddannelse, har været indlagt/psykisk diagnose, udsatte børn/unge, har været anbragt på et tidspunkt, har lavere gns. folkeskolekarakterer og af borgere med frihedsstraffe. For Lolland og Langeland Kommuner er indflydelsen større end for Guldborgsund Kommune," hedder det i analysen.

Lave boligpriser tiltrækker socialt belastede borgere fra rige kommuner

Analysen giver et skræmmende billede af, hvordan boligpolitikken medvirker til at samle de socialt udsatte i nogle yderkommuner.

Analysen viser således, at sandsynligheden for at en førtidspensionist vælger at flytte til en af de ti kommuner med de laveste kvadratmeterpriser er mere end dobbelt så høj som gennemsnitsborgeren.

Det samme gælder for kontanthjælpsmodtagere, børn/unge med en foranstaltning efter serviceloven, borgere der har en frihedsstraf eller psykiske diagnoser. Ifølge rapporten er der en "signifikant større sandsynlighed for at flytte til en af de 10 kommuner med de laveste gennemsnitlige kvm. priser."

Ifølge Lollands borgmester har kommunen forgæves forsøgt at få stoppet den massive tilflytning af socialt udsatte ved at begrænse udbuddet af dårlige boliger, men regeringen har foreløbigt afvist enten at give støtte til en massiv sanering af udtjente boliger eller en massiv skærpelse af kravene til udlejerne.

"Vi har et boligministerium, der ikke er klar til at tage fat i de helt store værktøjer. Jeg har bedt om, at der bliver langt mere kontrol med udlejning af slumboliger. Der er strammet lidt op, men slet ikke nok," siger Holger Schou Rasmussen. "Jeg har foreslået, at hvis man ejer mere end to eller tre boliger og gør det til kommerciel udlejning, så bør vi som kommune have mulighed for at oprette et system, så boligen jævnligt skal synes, og at vi kan lukke lejemålet og pålægge ejeren af boligen udgiften. Men det er man ikke klar til."