De lave boligpriser i nogle af landets mest udsatte kommuner betyder, at man har en øget tilflytning af socialt udsatte borgere. Det konkluderer Indenrigs- og Boligministeriet i ny rapport, der skal belyse problemerne i nogle af landets dårligst stillede kommuner.

Dermed er de lave boligpriser med til at forværre den strukturelle situation i kommuner som Lolland, Langeland og Tønder, hvor man i forvejen har store vanskeligheder med befolkningssammensætningen.

Som en del af rapporten har Indenrigs- og Boligministeriet set på sandsynligheden for, at borgere med bestemte karakteristika flytter til kommuner med lave boligpriser. Analysen viser, at når en borger på førtidspension flytter kommune, så er der 8,2 procent sandsynlighed for, at borgeren vælger at bosætte sig i en af de ti kommuner, der har de laveste kvadratmeterpriser.

For en gennemsnitlig borger er sandsynligheden for at bosætte sig i en af de ti kommuner blot 3,8 procent. For borgere på kontanthjælp er sandsynligheden over seks procent, og det er den også for familier med udsatte børn og unge.

Dermed er der en væsentligt større sandsynlighed for at de mest udsatte borgere vælger at flytte til en kommune med lave kvadratmeterpriser, end der er for en gennemsnitsborger.

I fjerde kvartal 2018 havde Lolland Kommune landets laveste kvadratmeterpris på boliger, mens Tønder lå nummer to, og Langeland og Guldborgsund havde henholdsvis 5.- og 11. pladsen.

Dermed indikerer rapporten, at en del af de tilflytningsmønstre man oplever i de fire kommuner skyldes de lave boligpriser. Tilflytningerne til de fire kommuner er i særlig grad præget af en stor andel af socialt udsatte borgere, som løbende forværrer situationen i kommunerne, der i forvejen er dårligt stillet på en lang række strukturelle parametre.

I Lolland Kommune var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerboliger i fjerde kvartal 2018 blot 4.362 kr., mens den var 4.788 kr. i Tønder Kommune. Langeland og Guldborgsund havde kvadratmeterpriser på henholdsvis 5.471 kr. og 6.529 kr. Til sammenligning var landsgennemsnittet 14.760 kroner pr. kvadratmeter.

Mange karakteristika viser samme tendens

I rapporten har Indenrigs- og Boligministeriet også set på forskellen i gennemsnitlig kvadratmeterpris mellem tilflytningskommune og fraflytningskommune, og set på flytninger for borgere med en lang række karakteristika.

Den opgørelse viser, at nærmest uanset hvilke karakteristika, som normalt er forbundet med socialt udsatte borgere man kigger på, så er der en tendens til, at borgerne flytter til kommuner med lavere kvadratmeterpriser. Tendensen ses især for familier med foranstaltninger til børn og unge, men ses også for førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere.

"Samlet set peger analyserne dermed på, at borgere med de udvalgte karakteristika flytter til kommuner med lavere kvm. priser, hvilket derfor kan medføre en større koncentration af disse borgere end i kommuner med højere kvm. priser.," hedder det i rapporten.

Samtidig viser rapporten, at der er meget lav sandsynlighed for, at personer med en lang videregående uddannelse flytter til en af de ti kommuner med de laveste kvadratmeterpriser.

Når personer med lang videregående uddannelse flytter mellemkommunalt, så vil de i gennemsnit flytte til en kommune, hvor kvadratmeterprisen er knap 1.000 kroner højere end i fraflytningskommunen.

Det viser, at de sværest stillede kommuner med lave boligpriser ikke blot har en nettotilflytning af socialt udsatte borgere, men også har en nettofraflytning af borgere med lange uddannelser.