Kommunerne har angiveligt underbudgetteret, hvor mange penge de vil få i statsrefusion på de særlige dyre enkeltsager, hvor Folketinget fra 2020 har indført en særlig statsrefusion på op til 75 procent på de meget dyre børne- og handicapsager.

Mens regeringen forventer, at den skal udbetale 1,9 milliarder kroner ekstra til kommunerne, så har de selvsamme kommuner kun indregnet en ekstra indtægt på 1,5 milliarder kroner - eller helt præcist 382 millioner kroner mindre.

En vigtig forklaring kan være, at både embedsmændene i regeringen og i kommunerne mangler sikre data for området, og derfor har de været nødt til at basere deres udregninger på skøn. Det kan derfor være, at regeringen har overbudgetteret området, mens kommunerne har underbudgetteret.

Selvom det er staten, som udbetaler pengene, så kommer de fra en reduktion af kommunernes bloktilskud. Hvis staten har overvurderet den samlede udbetaling, så vil kommunerne dermed få et samlet tab på omlægningen.

For den enkelte kommune vil en underbudgettering reelt fungere som en reserve i budgettet på det specialiserede socialområde. Mange kommuner har haft store overskridelser på netop det område de seneste år, og det kan også have medført en stor forsigtighed og underbudgettering af refusionerne af frygt for nye budgetoverskridelser. (statsrefusionen reducerer kommunens nettoudgifter til området - så des lavere statsrefusioner des højere nettoudgifter for kommunen).

Rettet I en tidligere version af artiklen var kun refusioner på børneområdet regnet med, og det gav derfor et forkert billede. NB-Økonomi beklager fejlen.