Krag aner ikke, hvad reform vil koste

Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Pas: Det er ‘desværre ikke muligt’ at beregne omkostningerne ved at forhøje refusionen til kommunerne i anbringelsessager, skriver social- og indenrigsministeren i svar til Folketinget.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Det er sjældent at en regering fremlægger et omkostningskrævende forslag uden at have mindste anelse om, hvor store omkostningerne vil blive.

Men netop dette er sket med regeringens forslag om højere dækning af udgifterne til anbringelser af børn uden for hjemmet.

Det fremgår af et svar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Reformen gør to ting: Dels forhøjer man refusionen for den del af udgifterne i en sag, som overstiger 2.050.000 kr., og dels bliver udgifter til søskende lagt sammen til én refusionssag, uanset om børnene er anbragte eller modtager forebyggende foranstaltninger i hjemmet.

Især den sidste bestemmelse vil give penge til belastede kommuner, fordi mange flere sager vil komme til at overskride de eksisterende beløbsgrænser for, hvornår man får 25 og 50 procents refusion – og selvfølgelig også den nye 75 procentsgrænse.

Læs også:
Børnepakke øger refusion med op til 35 procentpoint

Og hvad vil det så koste? Ingen anelse, svarer ministeren. Man ved ikke engang hvor mange sager, der vil nå op at få 75 procentstilskud. Man har nemlig ikke adgang til data om enkeltsagers omkostninger.

“Social- og Indenrigsministeriet har (…) ikke oplysninger om kommunernes faktiske udgifter i de enkelte sager, hvorfor det desværre ikke er muligt at opgøre antallet af sager, der bliver omfattet af den nye refusionssats på 75 pct.”, skriver ministeren til folketingsudvalget – og da man ikke har disse udgifter, kan man selvfølgelig heller ikke opgøre, hvor mange ekstra udgifter der vil falde i de intervaller, hvor man får 25 og 50 procents refusion.

For staten er det alt sammen ligemeget, da de øgede udgifter til statsrefusion vil blive modregnet i de samlede bloktilskud på grund af DUT-reglen – en forkortelse for Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Læs også:
Regeringen sender regning for større refusioner tilbage til kommunerne