Venstre er ved at tabe tålmodigheden med regeringen i spørgsmålet om efterreguleringen af kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, KMF.

"Vil ministeren oplyse, hvad status er på ovenstående i forhold til det aftalte med aftaleparterne?" spørger Venstres politiske ordfører Sophie Løhde finansminister Nicolai Wammen i et skriftligt spørgsmål fremsendt via Finansudvalget.

Venstre er et af aftalepartierne bag udligningsreformen, og normalt ville man derfor blot spørge ministeren direkte uden om offentligheden. Men Venstre er ganske enkelt ved at tabe tålmodigheden med regeringen siger Løhde:

"Det virker som om, regeringen fortsat sylter spørgsmålet, selvom vi i aftalen om udligningsreform i fællesskab aftalte, at parterne skulle inddrages i det videre arbejde. Indtil nu har jeg intet hørt fra regeringen," siger Sophie Løhde til NB-Økonomi. "Jeg er med på, at corona fylder rigtig meget, men vi kan altså ikke blive ved med at sætte udviklingen af vores sundhedsvæsen fuldstændig i stå, og vi har i den grad brug for at få oprustet det nære sundhedsvæsen. Det er vi i Venstre meget optaget af, og der spiller den videre indretning af KMF selvsagt en vigtig rolle. "

Sagens substans handler om de cirka 22 milliarder kroner, som kommunerne i 2019 betalte i såkaldt kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Egentligt var hele ideen, at betalingen skulle være styret af antallet af sundhedsydelser, som kommunens borgere trak fra det regionale sundhedsvæsen.

Men det viste sig blandt andet på baggrund af en række afsløringer her på NB-Økonomi, at dataene bag beregningen var meget usikre, og den daværende VLAK-regering besluttede derfor at ændre kommunernes betaling til det beløb, som de havde budgetteret med.

Det betød imidlertid, at kommuner med en forsigtig budgettering blev straffet, mens andre med en mere optimistisk tilgang blev belønnet. Blandt andet derfor aftalte partierne bag udligningsreformen, at der skulle ske en efterregulering på baggrund af det faktiske antal behandlinger.

"Aftaleparterne er enige om, at efterreguleringen tilrettelægges med fokus på, at kommuner med en høj budgettering af medfinansieringen ikke taber på ordningen uforholdsmæssigt," hed det i aftalen.

Derudover blev partierne bag udligningsreformen også lovet, at de skulle "inddrages i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede indretning af den kommunale medfinansiering."

Finansministeren har nu fire uger til at svare på spørgsmålet.

Ændring: 14.50 Kommentar fra Sophie Løhde tilføjet.