Der venter et økonomisk drama for mange kommuner, når regeringen og partierne bag udligningsreformen hen over sommeren skal beslutte, hvordan efterreguleringen af kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsnet (KMF) for 2019 skal foregå.

Dramaet skyldes dels, at efterguleringen normalt flytter mellem 300 og 600 millioner kroner mellem kommunerne, dels at den umiddelbart kun kan ende med at blive uretfærdig. Spørgsmålet er blot, hvem der skal rammes af uretfærdigheden.

Beløbet blev ikke som normalt indbetalt på baggrund af kommunernes forventede forbrug, men blev i stedet fastlagt til det beløb, som kommunerne havde lagt ind i deres 2019-budget. Årsagen til, at man valgte at fastfryse KMF'en til budgetbeløbet var både, at dataene viste sig at være meget upålidelige, og at indførelsen af et nyt landspatientregister LPR3 ville forsinke data i en længere periode.

Fastfrysningen ramte umiddelbart de kommuner hårdt, som af den ene eller anden grund havde budgetteret konservativt. Modsat slap de kommuner billigt, som havde budgetteret lavt eller optimistisk.

Efterregulering kan ske efter to principper

Ifølge loven skal der senest ved årets udgang ske en efterregulering af 2019-betalingen. Nu er det store spørgsmål så, hvordan det skal foregå.

Den ene mulighed er at bruge de faktiske data for det faktiske antal af behandlinger, som regionerne forventes at have klar i løbet sensommeren. Det vil give en solid gevinst til de kommuner, som rent faktisk har budgetteret for højt. Til gengæld kan de kommuner, som har budgetteret for lavt med rette klage over, at de ikke har haft en jordisk chance for at justere deres adfærd.

Den anden mulighed er alene at efterregulere ud fra det samlede forbrug i de enkelte regioner. Hvis det samlede forbrug har været lavere end forventet i en region, så skal kommunerne betale en del af deres KMF tilbage til staten ud fra deres folketal.

Den sidste løsning vurderes at kunne give nogle meget store skævheder, fordi det kan ramme nogle enkelte kommuner dobbelt. Først er de blevet opkrævet en for høj KMF på grund et konservativt budget, og oveni skal de så også betale ydeligere tilbage, fordi det samlede forbrug i regionen har været lavt.

Det er uklart, hvilken af de to modeller, som politikerne ender med at vælge. Partierne bag udligningsaftalen har dog aftalt, at sikre "at kommuner med en høj budgettering af medfinansieringen ikke taber uforholdsmæssigt på ordningen."

Den formulering tolkes af flere med indsigt i området som en indikation af, at man vil vælge model to - altså alene efterregulering efter forbruget i de enkelte regioner. Og at man så vil kompensere de kommuner, som både har haft en stor forudbetaling og står til at tabe på efterreguleringen.

KL er med og ikke med

KL vil ikke forholde sig til oprydningen efter de mange datafejl og de manglende data på grund af LPR3.

Men KL har fået et løfte om, at foreningen "inddrages i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede indretning af den kommunale medfinansiering," som det fremgår af årets økonomiaftale.